505 / 540
504
FRITIDSLOVEN
Det er li d t svært at give je r en vejledn ing i brug a f loven om f r i t i d s
undervisning. På indeværende tidspunkt ser det nemlig ud t i l , at den er under
k r a ftig omarbejdelse i undervisn ingsm in isteriet. Der er lave t e t udkast t i l et
nyt lo v fo r sla g , som er sendt ud t i l en række organ isationer t i l høring. Ud
k a stet er dateret jun i 1974, og organisationerne skal give deres meninger og
forsla g t i l kende senest 15.9.1974. Om det endelige lo v fo r s la g , for ikke at
t a le om den endelige lo v , kommer t i l at lign e udkastet, er svært at s ig e , men
de v ig t ig s t e ændringer i forhold t i l den lo v , som v i har udny ttet, b liv e r sand
sy n lig v is opretholdt. Det drejer s ig om, at det h ele lægges ud t i l kommunerne.
De skal alene b eta le tilskuddene; de kan f r i t bestemme, hvor mange d eltag e r e ,
der mindst skal være på e t hold; de kan lave almene r e tn in g s lin ie r for begræns
ninger i undervisningen (a f hensyn t i l deres budgetlægning). Tilskuddets s tø r
r e ls e fo r e slå s begrænset t i l 75°s a f lærerlønnen. Endelig skelner man ikke mere
mellem a ften sko le, studiekreds e ll e r højsko le.
Vi kan nok ikke regne med, at lo v fo r sla g e t b liv e r fremsat før en gang s id s t
på å ret. I udkastet fo reslå r man, at den nye lov kommer t i l at gælde fra 1 .4 .
1976. På grund a f reglerne om tilskud t i l kommunerne e f te r ob jek tive u d g ifts
k r it e r ie r , kan den kun træde i kraft t i l en 1. ap r il - hvor e t nyt finansår
begynder. Da der således formodentlig v i l b liv e t a le om, at den ek sisterende
lov fortsæ tter at gælde e t års t id endnu, v i l v i gøre rede fo r , hvordan v i har
brugt den - med a l mulig forbehold fo r , hvad p o litik e rn e finder på at ændre i
den undervejs.
VI LÆRERMEDENS VI ARBEJDER:
Når v i i grupperne i Røde Rose arbejder for nogle konkrete mål - ind ret
ning a f en d ag in stitu tion - forbedring a f m iljø et - er v i nødt t i l at skaffe
os en masse viden, både om hvordan v i rent praktisk griber tingene an, og mere
te o r e tisk baggrundsviden om de tin g v i beskæftiger os med.
Herhjemme s tø tt e r det o ffe n tlig e mange former for oplysning, og videre ud
dannelse b l.a . gennem loven om fritid sund erv isn ing . Det er den v i har benyt
t e t os a f. Har man en arrangør (her "Røde Roses undervisn ingsafdeling" ), en
leder ( en person med et lederteknisk grundkursus "ansat" a f arrangøren) samt
en lærer (en person med v is s e k v a lifik a tio n e r ), e t lokale (ikke e t p riva t hjem,
men gerne en in s t it u t io n ) , kan man e fte r at have annonceret i e t lokalblad fx .
holde en studiekreds over e t g iv e t emne. Man kan også holde a ftenskole e ll e r
højskole. Men v i fandt studiekreds mest hensigtsmæssigt.
Foruden at lederen skal have de "nødvendige pædagogiske og adm inistrative
forudsætninger" for at være led er, skal han som sagt have gennemgået e t led er
teknisk kursus. Det er e t 8-timers kursus, som arrangeres a f de enkelte amter
( i København a f Københavns respektive Frederiksberg kommune - dog somme tid e r i
samarbejde med Københavns amt). Kurserne lig g e r som regel i tiden ap r il t i l juni
og afholdes over nogle a ftener. Hvis man skal lede aftenskole med mere end fem
hold, skal man på e t 36 timers kursus. For dem, der ikke har mulighed for at