500 / 540
499
samtaler". Man skal huske at gøre l i d t rede for økonomien også. Mange, der er
modstandere, ford i de ser e t bestemt problem som u lø s e lig t , b liv e r tilhængere,
når det v is e r s ig , at det kan lø s e s e ll e r at det s le t ikke er noget problem. -
Dernæst skal udvalget give s ig god t id . Man kan nemt bruge
l
time hvert sted ,
og så når man jo ikke langt på en a ften . Derfor er det rart at være mange om
at dele opgangene. Man kan h e lle r ikke komme på a lle tid e r a f døgnet. Ældre,
en lig e mennesker kan som regel ikke lid e at lukke op om aftenen - i hvert fald
ikke e f t e r k l. 20. Man skal også tage hensyn t i l TV-tider og sp ise tid e r og ar
b e jd stid er. - Omdeling a f r efera ter og indbydelser o . l . bør ikke finde sted
e f t e r f .e k s . k l. 20 - mange b liv e r forskrækket, når det pusler i brevkassen om
aftenen .
^ordan_laver_vi_ansøgningen?
Om man fø r st skal sende en ansøgning t i l kommunen ( e lle r ejerne, hvis ryd
ningen er så l i l l e , at kommunen ikke v i l beskæftige s ig med den) og siden gå i
gang med at lave tegninger over indretningen - e l l e r om ansøgning og projekt
skal afsendes sam tidig, må afhænge a f situ a tion en , og rydningens omfang.
En ting er bare sikk ert. Ansøgningen bør ikke sendes, før den har været
d r ø fte t i karreen. Dvs. at a l le har få e t e t udkast - udkastet har været behand
l e t på e t møde, h v o r til a l le har været indbudt, og hvor udkastet har stå e t på
dagsordenen - den endelige udgave omdelt t i l a lle - og der d erefter er samlet
underskrifter. (Det er praktisk at omdele e t par dage før underskriftindsam
ling en , så der er t id t i l at læse, og samtidig angive på h v ilk et tidspunkt
indsamlingen finder sted , og hvor og hvornår man kan a flev ere underskrifter,
hvis man ikke kan være hjemme).
Hvordan_indretter_vi_os_og_laver_tegning?
Det samme med tegningen over gårdens indretning. Det er v i g t ig t , at a lle
tager s ig god t id t i l at finde den bedste løsn ing. Derfor er det h e lle r ikke
k lo g t, at der fo r e lig g e r e t for sla g fra arbejdsudvalget allered e t i l det næste
møde - det kan virke haanmende på fan tasien og forhindre en gennemdrøftelse a f,
hvor det er bedst og mest praktisk at anbringe hvad. T il nød kan man give lø se
eksempler på, hvordan det kan gøres.
Der findes nogle reg ler i sundhedsvedtægt, brandvedtægt og bygningsregle
ment, som det kan være praktisk at kende, når man skal anbringe skraldespande,
lukke kældergennemgange osv. på sin tegning - der er jo ikke grund t i l at lave
noget, som brandvæsenet e ll e r sundhedsmyndighederne v i l kræve ændret. Endvidere
er der en række bestemmelser i byggelovgivningen, som v i kan holde os t i l .
Der er mange områder, hvor embedsmændene i kommunen har fået lov t i l at a f
gøre, hvad der er passende for os. Men v i har ved s e lv at udarbejde planen mu
ligheden for at holde fa s t på, at de skal sætte "passende" l i g med det v i fak
t is k har brug for a f p lads, borde, bænke, beplantning, haveanlæg.
Der er osse andet end opholdsareal ved huset, som v i har brug for: renhol
d e ls e , tø r r e s ta tiv e r , legep lad s, parkering osv.
Cykelparkering. - I København "kan" kommunen kræve, at bygherren udlægger
et areal t i l cykelparkering - og når der er mere end f ir e lejligh ed er i en ejen
dom, "skal" der findes et sted at sætte cykler o . l . , som både er le t tilgænge-