498 / 540
497
HVORDAN GØR V I?
For det fø r s te skal je g , den ene, b liv e t i l f le r e , e lle r s b liv e r r e su lta
t e t ikke godt - og desuden b liv e r det h e lt uoverkommeligt. Jeg kan snakke om
det med den e l l e r dem, jeg kender i karreen e ll e r opgangen.
Hvad_ska l_v i_ v id e ?
Dernæst er der nogle op ly sn ing er, der er n y ttig e at have inden man går igang
De skal hentes ud a f o ffe n t lig e kontorer, som kun har åbent i den almindelige
arb ejd stid . Nogle kan k lares pr. te le fo n i åbningstiden. Så hvis man ikke kan
komme derhen, må man begynde med at finde en, som v i l være med, og som har mulig
hed for at gå.
Det er praktisk at v id e, hvem der e je r husene i karreen. Det er i hvert fald
nødvendigt at kende matrikel-numrene, når man skal t i l at ansøge kommunen. Num
rene og ejerskab finder man i KRAK*s V ejv iser, gaderegisteret (hvis man bor i
Københavnsområdet), men den er ikke a lt id h e lt ak tuel. Så det bedste er at gå
t i l ting ly sn ing skon toret. Ejendommene er ordnet e fte r kvarter og matrikelnumre.
Hvis man bor uden for København, må man bede om hjælp på kontoret t i l at finde
ejendommens matrikelnummer. - Sommetider stå r matrikelnummeret også på e t l i l l e
s k i l t på husene s e lv . - På ejendommens blad i tingbogen står e t "aktnummer".
Hvis man opgiver det t i l personalet og beder om at få akten at se , kan man se
skøder, pantebreve osv. - og finde ejerens adresse. Af tingbogen kan man også
se grundens s tø r r e ls e og om der er s e r v itu tte r o . l . a f betydning for f .e k s .
gårdens indretning og anvendelse.
Det kan være praktisk at v id e , hvor meget ejendommene er vurderet t i l . Det
kan man se i tingbogen. Men hvis det er længe siden ejendommen er handlet, er
t a l l e t ikke a k tu e lt. Derfor kan man lægge vejen rundt om kontoret for ejendoms
sk a tte r , hvor vurderingstallene fra de almindelige vurderinger og ev t. nyvur
deringer, og ejerens adresse find e s. Man behøver ikke kende matrikelnumrene,
ford i man nu er gået over t i l at ordne ejendommene e fte r gade og gadenumre ( i
hvert fa ld i København).
Det kan også være praktisk at v id e , om en ejer har en byggesag løbende ( f .
eks. har søgt om nedrivnings- e ll e r om bygn ingstilladelse). T il den ende skal
man på byggesagskontoret, hvor ejendommene er ordnet e fte r matrikelnumre. Man
skal ikke lade s ig nøje med mappen for a fslu tted e sager, for den får man ikke
noget at vide a f. Det le t t e s t e er at henvende s ig t i l journalen og s ig e , at man
har hørt, at ejeren a f matrikel nr. xx har søgt om t ill a d e ls e t i l xxx. Og nu
v i l man gerne v id e , om det forholder s ig sådan, og v i l gerne se korrespondancen.
E fter o ffen tligh ed slov en har enhver ret t i l at se den - der er nogle undtagel
se r , men de er som regel ikke ak tu e lle .
Det kan lig e le d e s være praktisk at v id e, om kommunen har nogle planer for
det område, hvor karreen lig g e r . Derfor kan man i København henvende s ig t i l ge-
neralp land irek toratet og høre, om der er en d ispo sition sp lan , e t forslag t i l en
sådan e ll e r en under udarbejdelse for området. Hvis den fin d e s, er den o ffen t-