495 / 540
HVORDAN ''SIGER LOVEN-. -~MT
TOWEIMIWS AF
FÆLLESANLÆG KAN LAVES?
$ 9 4
■Når -.grunden -tiS-1
tørjtstdtøm 'IMte opfylder de krav, som stilles til nyt
byggeri, kar. kommunen .( ’i H<Øbgitørøi
efter indstilling fra
Magistrateni tsg^tSh atf Aanfett feøTmmalteestyrrelsen) påbyde grundejerne at
søtge Æ®r
ogJtaftcfisæirø&TL ~ evt. fellesareal for flere ejendomme -
ved dt .gå’rds’p-IajdSHrKe qntaGøes» gilMfettnfeer fjernes, skure og lign. småbygnin-
ger rives ned.
Mvis det a f :en ¿eller -anden grrmudi iMfoe passer en grundejer at d eltag e i en
.gå'fdTydniKg, -'kan k®nranrøi
erin ingen a l lig e v e l . Den kan nemlig lade
-arbejdet udføre ScorsøjrøsBiffi
qg
sende
denne t i l ham bag efter. (Kbh. byg
gelov ■§ 50, s tk . 7., IlaraMwg^ameai $ 36 , s tk . 7 ) . Det v i l s ig e , at det ikke er
-afhængigt
'afjdæn
aerifeilttas rhieeijrøs
gøde vilje.
.Soisie ttiåer -skal der mere ttil fer at få ordentlige
forhold , f .e k s . hvis der
set
murede
TJOT.kst3s.ds;b')ign±ngeT inde i
ftaireen. Si kan
kommunen kræve bygningen re
vet med — men knn hvis 'bvgningeiis '« i l er lille i forhold
t i l beboelsesejendom
menes
værdi. Som en tramp!fingeTrregell kam. vi sige, at det
er den, når bygningens
■værdi -er
mrndre
end Iffl af :hfeDelsesejeaidoiiiBens værdi.
(Kbh. byggelov § 50a, stk .
Lå, Landsbyggeloven i 36, stk.. 2J.
-Mår
kamnuimen
påbyder fjfinæ'Use atf plauokeiærker osv.
e l l e r nedrivning a f byg
ning, han -åen '.også bestemme orner weiligelioldelsen og
belysningen og over orde
nen. (Bah. byggelov f 50a, stk- 3» Jamdsbyggeioven § 36,
stk .
3).
Hvis ..åøn dZter de bygninger, det er nødvendigt
at r iv e ned for a t få ordent
ligt oiphoMsareal,"-er'meget kostbar, dvs. overstiger
ca . 10% a f beboelsesejendom
mens værdi, skal der en såkaldt fersamering til
(saneringsloven § 16 stk . 1 . ) .
I *øn stor by med «egen gammel bebyggelse er
det svært for embedsmændene og
ftlitikeniB .at finde ud. af, hvor de skal ende, og hvor
de skal begynde. Det er
endda sket, .at de ikke har kendt reglerne «om gårdrydning!
Og desuden er det u-
rauligt for -dem at vide, hvordan vi, der
b o r i
husene,
gerne v i l have gården ind
rettet, fer at den kan opfylde vores behov.
Husejerne i en karré har ikke me
gen 'grund eller .anledning til at snakke sammen,
så det er ikke sæ r lig t sandsyn
ligt, at -de af sig selv finder ud af at sætte igang med
gårdrydning, og desuden
ved de jo heller ikke, hvordan vi vil have .idet,
for
de
bor der så godt som a l -
< idrig.
lien vi, der bor i saipie karré, kan snakke sammen
- og finde ud a f , hvordan
en fælles gård skal se ud for at passe til os. Og vi
kan hjælpe os s e lv og vo
res kommune ved at henvende os til den og anmode om at
den g iver ejerne e t på
bud om gårdrydning, idet vi lover, at vi selv vil koerne
med en tegning over,
hvordan vi vil have 'det.
^'or_nieget_kost.er_ået
_
-
_og_hvem_betaler?
Omkostningerne afhænger selvfølgelig af, hvor meget,
der skal la v e s. Vi
skai skelne mellem erhvervelsesudgifter, anlægsudgifter og
d r ifts u d g ifte r .
Erht
erve1sesudg
i
fter fremkommer, nar der er tale
om
at
påbyde nedrivning a f
murede bygninger,
hvad enten det er bygninger af mindre værdi
e ll e r a f større