Previous Page  494 / 540 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 494 / 540 Next Page
Page Background

493

A lle får mere p lads. Der b liv e r ly s og lu f t . Skraldespande, cykelskure, tø r ­

repladser osv. b liv e r anbragt o rd en tlig t. Lyden a f legende børn b liv e r mindre

voldsom, ford i børnenes a k tiv ite te r spredes over e t større område; ford i de får

mere fo rn u ftig t at tage s ig t i l ; og ford i beplantningen virker lyddæmpende.

Aldersgrupper, som måske er meget iso lered e i den enkelte opgang, finder sam­

men med jævnaldrende fra andre opgange. Fællesskabet om gården fører muligheden

for fæ llesskab om andre tin g med s ig , f .e k s . hobbyrum, forsam lingslokale og

børnepasning, og øger muligheden for gensidig s t ø t t e , f .e k s . ved at se e fte r

hinanden ved sygdom, alderdom osv.

Men en forudsætning fo r , at det kan b liv e r ig t ig godt, er at v i s e lv be­

stemmer, hvordan v i v i l have gården in d r e tte t, hvordan ordensreglerne skal væ­

r e , og at v i får in d flyd e lse på de økonomiske rammer.

LOVEN GIVER OS RET.’

For o s , der bor i Københavns kommune gælder d e t, når der bygges ny t, at der

skal "sik res opholdsareal for beboerne", og at der skal være "tils træ k k e lig t

s to r t og f r i t a r ea l, alene t i l opholdssted og legeplads for børn", men hverken

i byggeloven for København e ll e r i bygningsvedtægten d e r til stå r der noget om,

hvor sto r t det skal være, og h e lle r ikke noget om, hvad der er " tilstræ kk elig t" .

Mange a f os bor i bydele og huse, der er bygget længe før det b lev bestemt, at

der skal være noget at opholde sig på udendørs. For os gælder d e t, at kommunen

kan kræve en gårdrydning gennemført, når grunden t i l en ejendom ikke opfylder

de b e tin g e ls e r , der s t i l l e s t i l nybyggeri. (Københavns byggelov § 50a j f r .

§ 50).

De a f o s, der bor i landets øvrige kommuner er li d t bedre s t i l l e t . Her gæl­

der nemlig en anden lo v , landsbyggeloven: Der skal "i det f r i sikres passende

opholdsareal for beboerne" - og i den d e r t il hørende bygningsvedtægt er det nær­

mere bestemt hvor s to r t "passende" er: uden for ældre byområder skal opholds­

area le t være mindst lig e så s to r t som beboelsernes samlede bruttoetageareal. I

ældre byområder er det overladt t i l kommunalbestyrelsen at afgøre, hvad der er

"passende". Også uden for København bor nogle a f os i huse,

derer så

gaml

at de ikke opfylder kravene. Også i d iss e tilfæ ld e kan kommunen kræve gårdryd­

ning (landsbyggeloven § 36, j v f . § 32).

Hvad enten v i bor i Københavns kommune e lle r e j , har v i e fte r bygningsvedtæg­

ten krav på, at opholdsarealerne "så v id t muligt" ligg e r sådan, at der er so l

om sommeren (men det står ingen sted er, hvor længe der skal være s o l, og hvor

sto r en del af gården, der skal være so l i ) .

Endelig kan v i henvise t i l saneringslovens § 52a, der giver kommunen mulig­

hed for at få s ta ts tilsk u d også t i l gårdrydninger, der laves e fte r byggeloven.

A lle d isse bestemmelser administreres a f kommunens tekniske forvaltning (embeds-

mænd). Men det endelige ansvar er kommunalbestyrelsens. Derfor kan v i om nød­

vendigt henvende os t i l den.