496 / 540
495
værdi (fo r san e r in g ). Det o f fe n t lig e skal nemlig tage bygningen fra den pågæl
dende e je r . I praksis sker det næsten a ltid på den måde, at kommunen køber ejen
dommen. Men hvis ejeren ikke ønsker at sælge e lle r ikke v i l sælge t i l en p r is ,
som kommunen finder rim e lig , kan den ekspropriere mod, at ejeren får en e r s ta t
ning. Erhvervelsesudgifterne b eta ler det o ffe n tlig e fu ld t ud.
Hvis gårdrydningen er bestemt i en saneringsplan, kan sta ten give lån t i l
dækning a f e r sta tn in g s- (købs-) og nedrivningsudgifter t i l den kommune e lle r
det sanering sselskab , der foretager saneringen.
Men ved gårdrydninger, der er påbudt e fte r byggeloven, er det fø r st og frem
mest kommunen a len e, der skal beta le erhvervelsesudgiftem e. Men sta ten kan g i
ve både lån og tilsk u d t i l dækning a f nedrivnings- og ersta tn ing sudg ifter, når
kommunen fo r p lig te r s ig t i l at give lig e så sto r t tilsk u d - dvs. at s ta t og
kommune hver b eta ler halvdelen, (saneringslovens § 52a). - Det skete f .e k s . i
forb ind else med den fø r ste store gårdrydning i Røde Rose; men her var der også
t a le om en forsanering. Det v i l sig e en nedrivning, der medfører umiddelbar for
bedring og som kan forventes at b liv e påbudt i en saneringsplan en gang med t i
den. (saneringslovens § 16, stk . 1 .) .
Anlægsudgifterne b e ta le s normalt a f husejerne. Men hvis gårdrydningen er
f a s ts a t i en saneringsplan på en sådan måde at det også der er bestemt, at kom
munen e l l e r saneringsselskabet skal tilv e jeb r in g e feilesan læ g g et, dækker s t a t s
lånene t i l saneringen også anlægsudgiften.
Hvis det i sted e t i planen er overladt t i l grundejerne at indrette fæ lle s -
gården, skal de s e lv b e ta le udgiften . Men de kan få 10-årige lån h e r til fra
sta ten t i l markedsrente.
Også ved gårdrydninger, der er påbudt e fte r byggeloven, er det grundejerne
der skal b e ta le anlægsudgifterne.
Hvis en e je r ikke v i l fø lg e et påbud om gårdrydning, kan kommunen lade ar
bejdet udføre for hans regning.
I praksis er det sådan, at ejerne i den pågældende karré som regel synes,
det er meget le t t e r e , at kommunen finder ud a f, hvordan gården skal indrettes -
så kan de ev t. nøjes med at forhandle om, hvor meget det skal koste. Derfor er
det o f te kommunen, der lader arbejdet udføre og b eta ler i fø r ste omgang. Men
kommunens omkostninger betragtes som e t lån t i l ejerne, som de skal afdrage over
10 år. Hvor meget den enkelte eje r i a l t skal beta le a f anlægsudgifterne afhænger
a f antal bruttoetage m^ i hans ejendom - derfor b eta ler ejerne a f de stø r ste
huse mest.
Selv om det som hovedregel er kommunen, der yder lån e t, når gårdrydningen
sker e f te r byggeloven, så kan sta ten give både lån og tilskud også t i l dækning
a f anlægsudgifterne; men stad ig på dep b e tin g e lse , at kommunen bærer sin halv
del a f byrden. - Den mulighed har v i endnu ikke prøvet at udnytte hos os.
Men det er o s, der bor i husene, der i den sid s te ende skal beta le g ild e t.
Det sker i form a f en h u sle je fo rh ø je lse , hvor den enkelte ejer kan tage 10s af
sin del a f udgifterne og lægge over på hu slejerne. De 10% fordeles mellem l e j
lighederne i forhold t i l huslejens s tø r r e ls e . Selv når ejeren e fte r de 10 år
har b e ta lt lånet tilb a g e t i l kommunen ved hjælp a f de ekstra penge, han får af
o s, skal v i fo r tsa t b eta le den forhøjede hu sleje.