501 / 540
500
l i g t og er in d r e tte t t i l formålet. - I resten a f landet kan kommunen kræve et
"passende" areal forbeholdt t i l cyk ler.
Cykler kan normalt samles i nogle få større overdækkede anlæg. Men der kan
godt laves cykelkælder i forb indelse med en gårdrydning.
B ilparkering. - I København kræves i p rak sis, at der skal være plads t i l
b ile r (se lv om det ikke står nogen sted er, at der skal være d e t ) , vistnok 1
plads pr. 100 etage m2. - I resten a f landet skal der være det nødvendige areal
t i l t ilk ø r s e l og parkering under hensyn t i l bebyggelsens b en y tte lse . Der kræves
e t areal på mindst 25% a f bru ttoetagearealet og 1
\
plads pr. beboelse.
D isse krav s t i l l e s normalt ikke ved gårdrydning. Tværtimod tilstræ b e r man
at holde gården f r i for b ile r .
Legeplads. - I København "kan" kommunen kræve, at der laves en "passende"
legeplads t i l børn, når der skal bo mere end 8 fam ilier i huset - og det "pas
sende" skal ses i forhold t i l forholdene i hvert enkelt tilfæ ld e (hvad det så
e r ) , og handler om, hvor sto r pladsen skal være, og hvad der skal være på den
a f legeredskaber o . l . (men nogen norm findes ikke). - I resten a f landet skal
der være et " tilstræ k k e lig t s to r t og f r i t areal alene t i l opholdssted og le g e
plads for børn", når der skal bo mere end 8 fam ilier i hu set, medmindre kommu
na lbestyrelsen synes at det ikke behøves.'
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har udarbejdet et l i l l e h e fte b l.a .
med forsla g t i l sådan nogle normer. Der går man ud fr a , at der skal være en
nærlegeplads især t i l mindre børn t i l hver beboelse. For hver 1-30 fam iliebo
lig e r bør der være en nærlegeplads i hø jst 50 m's gangafstand og med plads
2
t i l 1-10 børn, der leger samtidig og med et areal pa 100-200 m .
Det betyder, at der i vores karreer skal ind rette s mindst en småbømsle-
geplads med sandkasse, plads t i l at køre på tr eh ju le t cyk e l, k la tr e s t a t iv o . l .
Hvis der er p lads, bør de større børn have et klatrearrangement, hu le, ind
hegnet boldbane o . l .
Tørreplads. - I København "kan" der laves tørrerum i husene. - I resten a f
landet "skal" der være mulighed for at vaske og tørre t ø j .
Normalt samles tørresta tivern e på enkelte større tørrep ladser i skyggen.
Ved at sætte snorene tæt undgår v i , at
sta tivern e fy ld er for meget.
Renovation. - Skraldespandene skal stå mindst 5 meter fra vinduer og døre.
Ved gårdrydning får v i som regel de nye p lastcon tainere - e ll e r spande, der
hvor containere ikke kan komme ind og ud - samlet i større overdækkede enheder
på skyggefulde steder i gården.
Renholdelse. - Husejeren har a ltid p lig t t i l a t sørge fo r , at der er "sæd
vanlig" belysning nå trapper og gange - og i porte. Og han har p lig t t i l at
holde gården og de "indretninger", der findes der, rene og o rd en tlig e.
Hvis der ikke b liv e r holdt ord en tlig t ren t, kan v i bede sundhed spolitiet om
at se på sagen. Så får ejeren pålæg om at få tingene i orden - men i de r ig t ig
slemme tilfæ ld e er det en langsommelig affære, ford i der skal en p o litis a g t i l ,
hvis ejeren er meget gen strid ig .
Efter en gårdrydning er det ikke noget problem, for så får v i en fæ lle s
gårdmand.
Det kan være praktisk a t få p ro fession el hjælp, når man har fundet ud a f ,
hvordan man v i l have d et, t i l at sætte ønskerne på pap iret. Arkitekter koster
som regel penge, men der er sikkert nogen i karreen, der kender en - ev t. s tu
derende - der v i l hjælpe g r a tis .