499 / 540
498
lig g jo r t - spørg hvor den er og hvad den går ud på. Hvis den er under udarbej
d else kan det godt være man nægter at fo r tæ lle , hvad planerne går ud på, og så
er der ikke andet at gøre end at skaffe s ig forb ind elser e ll e r lave andre krum
spring.
Man kan også besøge byplankontoret og undersøge om der ligefrem sku lle være
en byplanvedtægt enten i ek sisten s e ll e r under udarbejdelse for området. Også
der skal man v id e, hvad den sig e r med hensyn t i l den pågældende karré.
Endelig kan det være prak tisk , hvor der er t a le om ældre bebyggelse og især
hvis den ønskede gårdrydning er så omfattende, at den kan være en forsanering,
at undersøge, om der er en saneringsplan på v e j. Man kan d els studere den sa
neringstid sfø lg ep lan som kommunen har udarbejdet ( i København er den tryk t i
Borgerrepræsentationens Forhandlinger 71/72, som findes på b ib lio t e k e t ) , d els
kan man henvende s ig på kommunens saneringskontor og spørge. Men man kan r i s i
kere, at det i sted et er e t a f saneringsselskabem e, der arbejder med sagen,
og at planen endnu ikke
er
kommet frem t i l kommunen. Så må man henvende s ig hos
selskabet i s ted e t. Der
må
man prøve at få o p ly s t, om f .e k s . en gårdrydning
stemmer overens med planerne, om tidsterm iner osv. - Uden for København skal
man snakke enten med det Almennyttige Saneringsselskab e l l e r med Grundejernes
saneringsselskab, som begge har hovedkontor i København. I København må man og
så forhøre s ig hos det Københavnske saneringsselskab , dvs. i virkeligheden hos
det Almennyttige, id e t d ette er forretn ingsfører for det københavnske.
^ordan_bliver_vi_mange?
Hvis v i b liv e r enige om, at nu skal det være, sætter v i os ned og laver e t
brev t i l a l le naboer i karreen. I brevet gør v i kort rede for de muligheder, lo
ven giver o s , og in v ite r e r t i l at komme t i l e t møde om sagen.
Man skal sørge for på forhånd at have reserveret e t lo k a le , hvor der er
plads t i l , at a lle kanvære der. Lokalet skal h e ls t være i nærheden a f karreen.
I København kan man f .e k s . benytte skolerne, hvis man fø r s t ringer t i l pedellen
og sikrer s ig , at der er plads den ønskede a ften , og dernæst skriver en ansøg
ning t i l skoled irek toratet om le j e a f det pågældende lokale - det p le je r at
koste 20 kr.
Man skal sørge fo r , at inv ita tion en omdeles t i l a lle husstande, og at den
kommer ud ca. en uges t id før mødet, så a lle har t id t i l at finde baby sitter
e ll e r f ly t t e andre a fta le r .
På mødet må indbyderne så give en mere grundig redegørelse for mulighederne
og give a lle le jlig h ed t i l at snakke om fordele og ulemper ved en gårdrydning.
Hvis der er stemning for at gå v id ere, nedsætter mødet e t arbejdsudvalg, der
f .e k s . får t i l opgave at skaffe fle r e oplysninger, lave r efera t af mødet og be
slutningerne, lave husstandsundersøgelse, indkalde t i l næste møde osv.
En husstandsundersøgelse kan f .e k s . gå ud på at undersøge* hvor mange der
bor i hver le jlig h e d , og hvor mange børn, der e r , e v t. i fo r s k e llig e a ld re. (Kom
munen tager oplysningerne s e lv fra fo lk e r e g is tr e t, men det stemmer ikke a lt id
med de fak tiske forhold, så derfor er det praktisk at skaffe dem s e lv ) . Samtidig
kan gruppen så r e g is tr e r e , hvordan in d stillin g en er t i l en gårdrydning. - Det
er v i g t ig t , at arbejdsudvalget har g iv e t sig t id t i l at sætte s ig godt ind i
reglerne og de praktiske problemer, inden det s ta r te r , så medlemmerne kan svare
på så mange som muligt a f de tvivlsspørgsm ål, der a ltid r e jse s i sådanne "dør