62 / 540
60
På mødet med kommunen fik vi grundig besked samt tilskyndelse til at gå vi
dere med sagen. Men fordi det hele var så nyt og overvældende for os, var der
mange af de oplysninger, som vi fik, som på daværende tidspunkt ikke sagde os
ret meget, og som vi derfor glemte igen.
Vi havde fordelt opgangene således, at hver skulle besøge beboerne i 1 eller
2 opgange hvilket igen vil sige mellem 10 og 20 husstande hver. For de fleste
af os var det nok lidt af en overvindelse at skulle ringe på hos helt fremmede
mennesker og forelægge sagen på en fornuftig måde.
Vi erfarede dog, at det var vældigt rart at få snakket med vore naboer. Men
det var meget tidskrævende, da det viste sig, at der var meget at snakke om, og
så udover emnet. På grund af sygdom skete der det kedelige, at 2 af opgangene
ikke blev besøgt, og dette har sidenhen forfulgt os, idet det har vist sig, at
kun meget få fra disse opgange har deltaget i arbejdet. Resultatet af rundspør
gen viste dog, at langt den overvejende del af beboerne var med på ideen.
Ved vores næste møde var vi mange flere, ca. 30 personer fordelt på 16 hus
stande, hvoraf igen mindst 9 var nye. På dette møde besluttede vi at ansøge kom
munen, om at få bygningerne revet ned. Og vi besluttede, at en af os skulle stå
som kontaktled til kommunen, og så indkalde os andre til nyt møde, når svaret
fra kommunen indløb. I vor naivitet regnede vi med, at det ville ske i løbet af
højst et par måneder, dvs. omkring 1.9.1971. Men vi blev meget klogere.
VENTETIDEN
Da vi ikke havde fået svar i begyndelsen af september besluttede vores kon
takt-dame at ringe til kommunen for at høre, om vi snart kunne forvente at få
svar.
Der skulle mange opringninger til, for i ferietravlheden var sagen forsvun
det. Efter godt en uges forsøg fik vi dog oplyst, at vi kunne vente svar i slut
ningen af måneden, og at fabriksbygningen efter alt at dømme skulle rives ned.
Kontakt-damen besluttede derfor, at alle, som var med til det første møde på
skolen, skulle samles for at planlægge et nyt karrémøde, således at vi kunne
have en grundigt gennemarbejdet plan over gårdens indretning klar, når kommu
nens svar forelå. Der kom
6
til dette møde og vi fik snakket om mangt og meget,
men ville ikke fastsætte en dato for karrémødet, før vi havde hørt fra kommu
nen.
Der kom imidlertid intet svar. Efter en måneds forløb fik vi gennem en af
initiativgruppens medlemmer at vide, at kommunens folk havde været ude for at
se på gården, og at der nok ville blive tale om ekspropriation af fabriksbyg
ningen.
Vi var stadig ikke klogere, end at vi troede, at nu hastede det med at få
arrangeret et nyt karrémøde. Derfor indkaldte vores kontakt-dame igen arbejds
gruppen til møde, men da dagen kom, og vi intet nyt havde hørt, blev mødet af
lyst.
I slutningen af november 1971 fortalte vores kontakt i initiativgruppen,
at han havde talt med kommunen, og at sagen var sendt videre til et andet kon-
se evt. bilag
nr.3, s.376