63 / 540
61
tor derinde. Han fortalte desuden, at kommunen havde vurderet fabriksbygningen
til kr. 600.000,-, og at vores gårdrydning måske skulle behandles som en sane
ringssag. Denne oplysning sagde os på daværende tidspunkt heller ikke noget,
men den fik os til endnu en gang at indkalde til arbejdsgruppemøde.
Vores kontakt i initiativgruppen deltog i dette møde og fortalte om udvik
lingen, og fortalte samtidig at man i kommunen havde sagt, at vi kunne regne
med svar 1. uge i december 1971. Vi besluttede endnu en gang at vente.
Nu var der gået over et halvt år, fra vores ansøgning var blevet afsendt,
uden at der tilsyneladende var sket noget fremskridt med sagens behandling i
kommunens afdelinger.
se evt. bilag
Midt i december 1971 kom så endelig kommunens brev til vores kontakt. I bre-
nr.4, s.377
st0(^ bi
0
t, at sagen var sendt til saneringskontoret, fordi der skulle laves
en saneringsplan. Forståeligt nok sagde brevet ikke vores kontakt noget; og i
juletravlheden, glemte hun helt at orientere os andre om brevet. I begyndelsen
af januar 1972 fik vores kontakt brev fra saneringskontoret med oplysning om,
at sagen var sendt til boligkommissionen (atter et komplet intetsigende brev
fra kommunen).
NU KAN DET VÆRE NOK
I begyndelsen af maj 1972 begyndte vi atter at blive utålmodige og ringede
igen til kommunen. Vi fik at vide, at boligministeriet havde sagt ja til at be
tale halvdelen af udgifterne i forbindelse med sanering af fabriksbygningen, og
vi fik lovning på brev midt i maj 1972, idet man forventede, at kommunen havde
truffet sin beslutning på dette tidspunkt. Der kom "til en forandring" ikke no
get brev, men nu var vi trætte af at vente og derfor omdelte vi en duplikeret
orientering til alle i karreen, og arbejdsgruppen indkaldtes med henblik på
forberedelse af karrémøde.
Vi mødtes, lavede dagsorden og fordelte arbejdsopgaverne. Den 1. juni 1972
omdelte vi en meget optimistisk mødeindkaldelse til samtlige naboer. Mødet blev
afholdt en uge senere. 21 husstande var repræsenteret, og heraf var 10 nye. På
mødet sad vi i mindre grupper og drøftede, hvilke ting vi gerne ville have i vo
res gård, og hvor de skulle placeres. På sådanne møder sker der mange morsomme
ting. F.eks. kan man komme til at sidde i gruppe med folk, som man har boet i
opgang med i flere måneder, uden at have lagt mærke til dem.
På mødet blev nedsat 2 arbejdsudvalg til at samarbejde alle forslagene. Det
ene udvalg skulle arbejde med et projekt som gik ud på at bevare kælderen under
fabriksbygningen, det andet arbejdede med en plan der gik ud på at fjerne hele
bygningen. Årsagen til at mange gerne ville beholde kælderen i overdækket stand
var, at vi har stort behov for fællesrum til møder, fester, bømefødselsdage,
hobbyrum osv. Arbejdsgrupperne fik så besked på at indkalde os alle, når de var
færdige med opgaverne.
Udvalgene arbejdede i sommermånederne 1972 og mødtes i slutningen af august,
hvor man opnåede enighed om et fælles forslag, der gik ud på at halvdelen af
kælderen blev bevaret med overdækning til brug som cykelkælder og hobbyrum.
Næsten samtidig fik vi brev fra kommunen, hvoraf det fremgik, at kommunens
4
. afdeling havde overtaget sagen fra overborgmesterens kontor og havde bedt