58 / 540
56
han flyttede, var det ligesom der gik fisk i det. På det tidspunkt havde vi
osse allerede været igennem en masse uigennemtrængelighed og venten fra kommu
nens side - og når vi endelig kom igennem, skete der ikke en pind. Ganske vist
er embedsmandene meget venlige, men enten har de for små muligheder eller osse
er de simpelthen for ineffektive selv. Sagen trækkes ud - og det er bevisligt,
kun, når vi selv virkelig har presset, at der er sket noget - så kommer sagen
ned fra sin hylde og man får en snak om den og om, hvad der skal ske, men alt
dette tov-trækkeri har været den største årsag til, at nogle af beboerne har
mistet modet og noget af troen på, at de selv kunne gøre noget. - En anden år
sag er, at vi nok har holdt for få møder om det hele. Der har været en tendens
til, at nogle enkelte har syntes, det var nemmere at klare sagerne. Selv om der
jo så absolut er flest beboere, der går ind for tanken om en gårdrydning, så er
der osse nogle (dog meget passive) modstandere, folk, som måske er bange for
ændringer i det bestående.
Heldigvis har vi osse erfaret mange gode ting undervejs. Før gårdrydnings
tanken var der ikke ret mange af os, der kendte hinanden andet end lige af ud
seende måske, men det første karrémøde bevirkede, at en lang række beboere plud
selig lærte hinanden at kende, fandt sammen og fik snakket om mange andre ting
end lige gården. Der blev stiftet mange varige bekendtskaber, vi fik nye kamme
rater og begyndte at hjælpe hinanden. Dette bevirkede bl.a. at der senere blev
taget initiativ til at lave en af ejendommene (3 opgange) til en ny andelsfor
ening.
Så vi har skam nået noget - og vi er stadig de stædige optimister med hensyn
til vores gårdrydning!