![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0055.jpg)
53
se evt.
nr.3, s
få gårdene ryddet. Han var sur og gav det udseende af, at såfremt vi fra star
ten havde forhandlet med ham som ejer af en ejendom, havde han været positiv,
men dengang havde vi ikke haft brug for ham og derfor følte han ingen grund til
at støtte os nu. Han sagde, at vi kunne bare forsøge hos hans lejere, men han
vidste at alle ville sige nej - hvorfor vi ikke forsøgte flere. Det skal lige
nævnes, at der ingen børn var i hans ejendom, og dette kan måske være grunden
til holdningen hos beboerne.
Bortset herfra var der blandt beboerne iøvrigt stor tilfredshed med folde
rens beskrivelse af en fremtidig gårdindretning. Planerne har naturligvis først
og fremmest interesseret familier med børn, det er klart, men vi har osse sat
set meget på at få de ældre beboere til at forstå, at etablering af et fælles
areal vil kunne give gode muligheder for frisk luft, sol og samvær med alle
aldersklasser.
Resultatet af■underskrift-indsamlingen var at ca. 70% af samtlige beboere i
4 af de
6
ejendomme i karreen var med, og en optælling af børnene under 14 år
blev ialt 60 bdm, hvor kommunen i deres materiale kun kunne finde 40 børn,
hvilket viser at deres tal må være af ældre dato.
bilag
Den 16. juni 1971 (et halvt år efter at vi startede) blev andragendet om
372
ogårdrydning indsendt til kommunen sammen med underskrifterne, og i de følgende
3-4 måneder telefonerede vi et utal af gange til ing. Kirkeby for at høre, om
der var taget stilling til projektet. Efter tilsidst at erfare, at det kun var
et tidsspørgsmål, hvornår gårdrydningen skulle iværksættes, holdt arbejdsudval
get et møde den 1. november 1971. Man udarbejdede her et brev til kommunen med
anmodning om et møde (Nørrebro Avisen var osse inviteret med til mødet, da de
gerne ville skrive en artikel om vores projekt - den fremkom på bladets forsi
de få dage senere og var en god og reel oplysning om sagen).
Den
6
. november fik vi så endelig et møde med ing. Kirkeby -men noget resul
tat fik vi ikke. Kirkeby var meget venlig men kunne ikke sige noget om tids
frister, da hans afdeling var både overbelastet og underbemandet. Vi måtte vente.
Nørrebro Avisen bringer et par læserbreve, der handler om vores gårdrydning.
Det ene var en protest fra en mand, der aldrig havde været med til nogle af vo
res møder. Han henviste til de omkringliggende parker - uden tanke for den tra
fik, små børn sendes ud i (hans egne børn var voksne). Han påstod osse, at vi
ville fratage de ældre deres åndehul for at give det til vildtskrigende børn -
og henviste iøvrigt til børnetilskud, der gør det muligt at flytte ud til bør
nevenlige miljøer i omegnen - og endelig at der er andre steder, der trænger me
re end her. Arbejdsudvalget svarer og redegør for sine hensigter i et læserbrev
i Nørrebro Avisen, hvorefter protestskriveren igen skriver og trækker lidt i
land. - Det andet var heldigvis et glasdeligt læserbrev, nemlig en tak fra en af
de ældre og enlige i stiftelsen. Navnet var af hensyn til beboerens forhold til
stiftelsens bestyrelse ikke oplyst, men vedkommende glæder sig til at få kon
takt med andre. Den ældre vil meget gerne være babysitter i gården og lignende.
April 1972. - Vi har rykket ing. Kirkeby mange gange pr. telefon uden noget
svar - men pludselig i påsken kommer han på besøg og kigger på gården. Han er
klærer endnu engang, at den uden større besvær vil kunne indrettes til fælles
areal. Men ellers får vi ikke rigtig noget at vide.
I den kommende tid rykker vi gang på gang kommunen for svar på vores andra
gende af 16. juni 1971. I august bliver Kirkeby syg, så sagen forsinkes en del,