52 / 540
50
I november 1970 udkom det første Røde Rose-blad, som hovedsagelig handlede
om gårdrydninger. I bladet var en opfordring til at komme til et møde om samme
emne den 9.11. på Rådmandsgades Skole. Heri deltog bl.a. en af beboerne i vores
karré, og da han nok syntes, at vores gård kunne trænge til en kraftig "ansigts
løftning", snakkede han om det med nogle af de folk han kendte i karreen. De
blev enige om at invitere alle de øvrige beboere til møde for at se, om der var
se evt.
stemning for en gårdsanering. Invitationen blev omdelt den
6
. januar 1971 og
nr.l, s
sammenkomsten fandt sted 14 dage senere hos én af beboerne.
Til dette møde kom der 22 og alle var positivt stemt overfor en kommende
gårdrydning - ingen var kommet for at protestere mod planerne og alle deltog
ivrigt i diskussionen omkring vores gårds indretning. Som det ligger nu består
den midterste del af gården af en have med græsplæne, små gange, blomsterbede,
træer og et lille lysthus. Denne have hører til én af ejendommene, nemlig Ba-
gerlauget's Stiftelses ejendom, som kun beboes af ældre mennesker. Rundt om ha
ven og langs med de andre ejendomme ligger så de øvrige gårde, der er delt op
ved plankeværker. Desværre er det et faktum, at Stiftelsens have næsten ikke
benyttes af beboerne, og det er jo synd. Det er nu ikke på nogen måde vores me
ning at "tage noget" fra de ældre, tværtimod mener vi, at de osse nok gerne vil
ha
1
lidt mere kontakt med deres naboer og vi mener at det, at de faktisk ikke
benytter haven ret meget, er et udtryk for, at der ikke sker nok. Vi foreslog
derfor at beholde haven som et beskyttet, fælles areal og derudenom lasgge alle
de mere voldsomme og praktiske aktiviteter såsom legepladser og boldbane, tørre
stativer, skure og skraldespande. - Det blev på mødet besluttet at kontakte ma
gistratens 4. afdeling for der at indhente nærmere oplysninger. Der blev osse
nedsat et arbejdsudvalg på
8
beboere, som skulle prøve at udarbejde et forslag
om gårdens indretning efter de retningslinier, vi havde talt om. Dette forslag
skulle så mangfoldiggøres i en pjece og senere bruges ved en underskriftindsam
ling blandt beboerne, når en ansøgning om gårdrydning skulle sendes ind til
kommunen.
Som aftalt ved mødet henvendte vi os så, i slutningen af januar 1971, til
ingeniør Kirkeby, Magistratens 4. afdeling for at søge oplysning om kommunens
syn på en eventuel gårdrydning i vores karré. Kirkeby præciserede straks, at
kommunen kun var i stand til at gennemføre få gårdrydninger om året og at man
favoriserede karreer med dårlige forhold og et højt børnetal. Af den grund ville
han ikke love noget, men han gav os ret i at en gårdrydning i vor karré ville
være en stor forbedring for beboerne. Vi var jo i forvejen klar over, at kommu
nens teknikere ikke kunne give os noget bindende tilsagn, men vi opnåede at
Kirkeby lovede os at undersøge bømetallet i karreen (det ville for ham være
det vigtigste argument). Vi fik løfte om et kort i stor målestok (1:250) til
brug for vores arbejde med at fremstille det skitseforslag, vi så ville benyt
te ved underskriftindsamlingen. En fuldstændig gårdrydning og indretning af le
ge- og opholdsarealeme ville efter ingeniørens skøn koste hver lejlighed mel
lem 5 og 10 kr. pr. måned (kommunen udfører arbejdet og sørger for vedligeholdel
se, omkostningerne opkræves så gennem en årrække hos husejerne, der lægger dem
på huslejerne).
Vort hovedindtryk af mødet var, at kommunen i stigende grad ville være lyd
hør overfor beboerønsker om gårdrydning, og ing. Kirkeby mente, at bevillinger
ne ville blive forøgede. En henvendelse til magistratens 4. afd. med underskrif
ter fra en stor del af beboerne, helst fra alle ejendommene, ville være et tungt
bilag
.372