Previous Page  54 / 540 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 540 Next Page
Page Background

52

Efter et par møder, hvor man snakkede om detaljer i indretningen af gården,

arbejdede vores arkitekt videre med skitsen, medens vi flere gange telefonisk

kontaktede ing. Kirkeby, som bekræftede at kommunen så med velvilje på vore be­

stræbelser. Kirkeby var osse ude og se på gårdene og det blev osse her konsta­

teret, at arealet ville være meget velegnet for en gårdrydning - ingen bygnin­

ger skulle fjernes, og grunden skulle ikke jævnes ud.

Den 3. april var arkitekten færdig med skitse-tegningen. Den var udformet

som en folder og viste alle enkeltheder i gårdens indretning (legeredskaber,

hyggekroge med borde og bænke, tørrestativer, skraldespande, cykelskure osv.)

Vi i arbejdsudvalget syntes, det var en ganske præsentabel skitse og vi blev

enige om at lade folderen trykke. Da dette var sket, uddeltes den i maj måned

se evt.

nr.4 s

til alle husstande i karreen. Folderen indeholdt osse, foruden tegninger og

forklaringer, en invitation til et beboermøde, hvor alle kunne diskutere skit­

sen og komme med eventuelle indsigelser.

Til mødet, d. 18. maj, kom der omkring 15 beboere, som diskuterede folderens

indhold, men der var ikke mange indsigelser. Dog mente viceværten fra Bagerlau-

gets Stiftelse (som har den midterste og absolut bedste del af gården), at stif­

telsen kun ville gå med til en gårdrydning, hvis de fik en klækkelig erstatning.

På mødet blev det vedtaget, at man skulle indsende et andragende til kommunen

med anmodning om at få sat en gårdrydning i stand. Brevet skulle følges af

underskrifter fra beboerne, og vi udarbejdede derfor en skrivelse for hver op­

gang og fordelte opgangene alt efter, hvor vi boede, således at det ikke ville

være helt ukendte mennesker, der opsøgte beboerne. Vi samlede osse penge ind

blandt de fremmødte til at dække udgifterne ved trykningen af folderen.

Kort tid efter opsøgte et af medlemmerne fra arbejdsudvalget Oldermanden

for Bagerlaugets Stiftelse for at søge at arrangere et møde mellem stiftelsen

og repræsentanter for beboerne. Oldermanden mente ikke der var grund til noget

møde og oplyste, at man i stiftelsen havde studeret planen og ikke var interes­

seret - man henviste iøvrigt til, at børnene kunne lege på legepladsen i Bal-

dersgade. Vores indtryk og vurdering af stiftelsen var, at de først og fremmest

ser økonomisk på spørgsmålet.

I juni gik vi så igang med underskrift-indsamlingen, og vi brugte en del af­

tener til at gå rundt og stemme dørklokker og snakke med folk. Desværre var der

enkelte af beboerne som vi ikke, trods gentagne forsøg, traf hjemme (måske på

grund af sommerferier), nogle få ønskede ikke at skrive under, men ellers var

de øvrige beboere meget positivt indstillede overfor en gårdsanering og gav ger­

ne deres underskrift som støtte for vores henvendelse til kommunen.

I hele karreen var der kun problemer med

2

af ejendommene, nemlig stiftelsen

og en privatejet ejendom. Da vi i stiftelsens ejendom kun havde haft kontakt

med viceværten, besluttede vi nu at opsøge beboerne selv (de er alle ældre men­

nesker). Det første sted, vi ringede på, var vi ikke særlig velkomne - næste

sted ville konen faktisk gerne skrive under, men manden var imod det. De for­

talte os, at beboerne i det store hele ikke havde noget imod gårdrydningen, men

de boede husfrit (uden at betale husleje) og havde intet at sige om ejendommen

iøvrigt - det lå i luften, at de var bange for at deres navne skulle komme frem

og at de så skulle blive sagt op. Derefter opgav vi stiftelsen for ikke at kom­

me til at presse nogen til noget, de eventuelt ville kunne få ubehageligheder af.

I den anden ejendom, vi ikke havde haft kontakt med før, startede vi hos

dens ejer, der boede i ejendommen og som flere år før selv havde snakket om at

bilag

.373