![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0154.jpg)
J. S V A N E - M I K K E L S E N
rede i 1860 havde oprettet et fond med det formål at opføre en
bygning til fribolig for gamle, veltjente betjente og deres enker.
Grundstenen blev lagt i september 1863, og i oktober 1864 kunne
»Bræstrups Stiftelse« tages i brug.24a
At Bræstrups humane sind og gode hjerte ikke mindst viste sig
over for det underordnede personale, var anerkendt fra alle sider.
Dagbladet havde i sin kampagne for hans afskedigelse oven i købet
brugt dette som bevis på, at selv disse hans bedste egenskaber
blev til fejl, hvis han skulle gennemføre reformen, fordi han aldrig
ville have hjerte til et »durum est, sed ita lex«,2"’ d.v.s. den effek
tive udrensning, som den efter manges mening måtte medføre.
Selv om det var de administrative forbedringer, som indførtes i
1863, der i længden skabte et nyt politi, skal man utvivlsomt vogte
sig for at undervurdere Bræstrups afgang som psykologisk faktor.
Som udpræget konservativ gik han dårligt i spand med de national
liberale regeringer, der prægede tiden mellem de 2 slesvigske krige,
og kom til at stå som eksponent for det hårdt belastede forhold mel
lem Københavns politi og offentligheden i årene omkring enevæl
dens ophør. Det var med Bræstrups helhjertede støtte, at politiet var
den sene enevældes villige regeringsredskab, men dets forholdsvis
ringe magt tillod det dog ikke at blive en stat i staten efter 1848,
hvad der muligvis heller ikke var Bræstrups ønske. Man følte, at man
tog afsked med et stykke fortid ved Bræstrups afgang og rettede
alle sine forventninger mod det gennemreformerede politi, der na
turligvis blev sin herre en lige så tro tjener, som det gamle havde
været. Men herren havde rigtignok forandret sig.
Den uvurderlige kampagne mod det gamle politisystem, som
Fædrelandet under en stadig kamp med censuren havde ført siden
begyndelsen af 1840’rne med særdeles aktiv støtte fra Dagbladet,
der hurtigt efter dets start i 185 1 overtog den ledende rolle, var
endt med at blive et regeringsanliggende. Bille var som redak-
r 5 2