Previous Page  150 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 239 Next Page
Page Background

J. S V A N E - M I K K E L S E N

for et hævdvundet supplement til den faste løn. Tidligere forsøg på

at afskaffe uvæsenet var netop strandet på frygt for de lønforhøjel­

ser, der måtte gives i stedet.

Alle var imidlertid enige om at fordømme systemets højst uhel­

dige karakter, så siden 1857 var alle reformforslag gået ind for dets

afskaffelse. For at understrege forbudets alvor foreskrev Casses lov­

forslag af 1862 øjeblikkelig afsked, hvis det blev overtrådt, men

folketinget ændrede det i retning af mildere straffebestemmelser

med afskedigelse som den hårdeste.

Som omtalt havde politidirektør Bræstrup allerede i 1848 er­

kendt, at politiet havde mistet sin moralske kraft, som han kaldte

det, og efterhånden indså også han, at respekten for politiets myn­

dighed kun kunne bygges op igen med lempe. 1857-betænkningen

fastslog, at politiet burde sikre sig befolkningens støtte ved at op­

træde høfligt og tjenstvilligt mod alle, og det er klart, at dette krav

accentueredes efter 1860 og siden var et fast punkt i alle de udkast,

der omsider resulterede i en lov. Virkeliggørelsen af denne ideale

optræden ansås for meget væsentlig for den så hyppigt omtalte

nye ånd.

Og endelig opfyldte straffebestemmelserne om politiets myndig­

hedsmisbrug et savn, som føltes hårdt i 1860, da offentligheden er­

farede det pauvre resultat af den disciplinærundersøgelse, der ind­

ledtes efter nytårsurolighederne. Nu skulle enhver grovere forseelse

behandles af domstolene, mens mindre forsyndelser dog stadig

kunne pådømmes af politidirektøren, som herved bevarede en lille

rest af dømmende myndighed i rent interne sager. Betænkningen af

1860 indeholdt også sådanne forholdsregler, men uden at fratage

politidirektøren den øverste myndighed. I københavnernes eget råd,

borgerrepræsentationen, havde harmen over politiets optræden i

1860 givet sig udslag i, at forsamlingen ved sin behandling af den

nævnte betænkning krævede, at politiet skulle give øjeblikkelig ind­

1 4 8