145 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
I justitsministeriets regulativforslag fra efteråret 1862 var pro
blemet imidlertid ikke udtrykkeligt omtalt, muligvis p.g.a. det næ
sten implicite bortfald af eksamenskrav, idet det til gengæld var
fremhævet, at de højere poster i politiet i reglen skulle besættes ved
oprykning fra de lavere klasser. Borgerrepræsentationen lagde dog
megen vægt på udtrykkeligt at få det nedfældet på papiret og øn
skede desuden tilføjet, at forfremmelse i politiet skulle foregå efter
duelighed og ikke efter anciennitet.228 Casse bøjede sig villigt og
havde heller ingen indvendinger, da landstinget ønskede disse kva
lifikationskrav optaget i loven. Med folketingets fulde billigelse
nåede de uantastede frem til endelig vedtagelse.
Det var dog ikke i loven, men i det særlige regulativ, københavne
ren kunne finde et par af de ændringer, der betød mest for ham
og i den almindelige bevidsthed symboliserede forskellen på gammelt
og nyt, ja, næsten forskellen på enevælden og den konstitutionelle
frihed. Disse kardinalpunkter drejede sig om en synlig nummere
ring af betjentene og om disses bevæbning - spørgsmål, der havde
været diskuteret ivrigt siden 1848.229
En tydelig nummerbetegnelse på politiuniformen til let identifi
kation var jo blevet indført allerede i 1860 efter dette års urolige
inspiration, og uviljen mod den forhadte politistok var så voldsom,
at denne sikkert også var blevet afskaffet længe før 1863, hvis det
blot havde været muligt at nå til enighed om, hvad man skulle
finde på i stedet for.
Selv om den engelske politistav blev foreslået allerede af kom
missionen i 1848, var det kun med betænkelighed og ikke sammen
med et forbud mod stokken, og denne vage ubeslutsomhed vedblev
at spøge i flere år sammen med mindre heldige forslag om at ind
føre sabel eller hirschfænger som almindelig bevæbning. Selv da
1857-kommissionen enedes om staven som den bedste løsning,
1 4 3