144 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
indtryk«, men der er næppe grund til at betvivle, at vide kredse af
den københavnske befolkning, efter sigende mange kvinder, pludse
lig var blevet sentimentalt betænkelige ved udsigten til at miste
»vores« vægter. Det nåede så vidt, at et par bondevenner i folke
tingsudvalget, her gik Tscherning dog ikke med, stillede et mindre
talsforslag om bevarelse af vægterne, og det fik en overraskende
tilslutning i tinget. Nogle så det endog gerne vedtaget på bekostning
af hele reformen, men efter en bevæget debat kunne det ved afstem
ningen dog kun samle 33 stemmer mod 52. Den øjeblikkelige stem
ning kunne være blevet udslaggivende, men nu slog man sig til tåls
med resultatet. Da sagen blev taget op igen ved 3. behandling, op
fordredes forslagsstilleren rent ud til at tage ændringsforslaget til
bage, og det skete.224
I kvalifikationskravene til en stilling i politiet skete der ændringer
på reformens lange vej fra plan til virkelighed. 1857-betænkningen
havde i overensstemmelse med de gældende forhold fastslået, at en
politiembedsmand normalt skulle have juridisk eksamen, men den
samme kommission havde i 1860 ændret mening og foreslog, at
kun de 2 direktører for fremtiden behøvede denne eksamen.
Dette omsving fandt utvivlsomt sted takket være en intens presse
kampagne. Især Fædrelandet havde gennem flere år uophørligt
anbefalet denne ændring og hilste den derfor også med tilfreds
hed.220 I 1860, før betænkningen offentliggjordes, havde bladet
grundigt påvist undværligheden af en juridisk eksamen i en meget
lang artikel, der imidlertid skæmmedes af et dårligt forslag til
imødekommelse af ønsket om en ikke for bekostelig omordning af
politiet; det byggede på en delvis, halvprivat bevarelse af vægter
korpset. Artiklen er underskrevet P. (Ploug?).226 I kampen mod
eksamensvæsenet støttedes Fædrelandet af de politiske menings
fæller på Dagbladet.227
142