141 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
tioner, men formanden bemærkede kun, at han anså Billes udtalelse
for begrundet i J. A. Hansens første indlæg.212
Omsider vendte man tilbage til debattens egentlige emne, og lov
forslaget sendtes i udvalg, nåede senere stærkt beskåret gennem
folketinget, men faldt til sidst i landstinget.213
Hist og her blev der sikkert grædt tørre tårer over politilovens
triste skæbne, og Flyve Postens redaktion vedkendte sig åbent sit
standpunkt. Man bragte en ordret gengivelse af den sønderlem
mende kritik af lovforslaget i landstinget,214 og »fuldmægtig Pe
tersen« resumerede med utilsløret skadefryd sagens gang i bladets
spalter.21'’ På Berlingske Tidende, hvor man havde betragtet lov
udkastet med positiv interesse, beklagedes derimod det ringe resul
tat, og man så med forventning frem til den snarlige gennemførelse
af reformen, som nu måtte formodes at være over det forberedende
stadium.216
Indignationen var naturligvis størst i Dagbladet, hvis redaktør
havde gjort en stor indsats for sagens fremme både som journalist
og som folketingsmand. I en leder sammenlignedes landstingets
handlemåde med »det bethlehemitiske Barnemord«, der årligt fore
kom i det engelske parlament, når underhuset mod sessionens slut
ning i et anfald af travlhed druknede overhuset i arbejde, så dette
for at bevare sin medlovgivende myndighed måtte nedlægge veto
mod en mængde sager og derved udsatte dem. Selv om lovforslaget
efterhånden kun var et brudstykke af en reform, burde det have
været gennemført som et pant på omorganisationens fuldførelse,
som nu afhang af, om justitsministeren beholdt sin portefølje.21'
Med tanke på de tidligere års frugtesløse arbejde med en politi
reform kan man ikke kalde Dagbladets ængstelse overdrevet eller
ubegrundet, men Casse blev dog siddende som justitsminister og
fik i den følgende rigsdagssamling 2 stærkt udvidede og omarbej
139