143 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
nisationen og dens virke, som ved en forbedring nok var at fore
trække for den nye plan,221 og senere støttedes dette synspunkt af
flere talere, der alle tilhørte bondevennepartiet. Tscherning stod i
spidsen for denne gruppe, hvis væsentligste argumenter var mistillid
til det nye system og bekymring for, hvem der for fremtiden skulle
gøre folk småtjenester ved nattetide, hvis vægterne forsvandt. J. A.
Hansen erkendte derimod, at det var for sent at tage en så grund
læggende idé op på ny, og fra nationalliberal side, og da især blandt
de københavnske rigsdagsmænd, ville man slet ikke vide af en æn
dring af lovudkastet på dette punkt, men alligevel svækkede mange
deres argumentation med en medlidende og sentimental betragtning
over de gode, gamle vægtere, der trods alt var et uerstatteligt træk
i det københavnske bybillede - selv om man fik noget bedre i
stedet. Selv Bille tillod sig et par vemodige bemærkninger om de
afgående vægtere, mens en af hans partifæller tilkendegav sin me
ning med en anekdote om, hvorledes man i London, hvor et lig
nende, udueligt system havde eksisteret før reformen i 1829, efter
sigende havde kureret en mand for søvnløshed ved at give ham en
vægteruniform på. Hertil replicerede Tscherning, at herhjemme
var der jo nogle, der sørgede for at holde vægterne vågne.222
Den stemning for vægterne, der var skabt i folketinget, næredes
af bulletiner om den offentlige mening i København, som forskel
lige talere fremsatte fra tingets talerstol til støtte for egne synspunk
ter. I Flyve Posten havde »fuldmægtig Petersen« således et års tid
før reformens endelige vedtagelse indledt et forsvar for vægterinsti
tutionen - han undte gerne vægteren en drikkeskilling og forstod
godt hans bekymring for fremtiden. Da bladet også bragte et mere
seriøst forsvar for systemet, rykkede Søller ud med en stor artikel i
Dagbladet, som påviste den påtænkte nyordnings overlegenhed -
hvis man holdt på vægterne, kunne det kun skyldes medlidenhed og
uvidenhed.223 I folketinget blev der altid kun talt om »et personligt
1 4 1