142 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
dede lovforslag igennem begge ting. Endelig i slutningen af januar
1863 var den omstridte reform en realitet, der kun ventede på
kongelig stadfæstelse.218
V III. Et grundlag for bedre tilstande.
Selv om vel næppe alle, der på en eller anden måde var impli
cerede eller interesserede i arbejdet med politireformen, havde det
som Bille, der under folketingets behandling af sagen mente at
kunne fornemme en parallel til »den eiendommelige, forventnings
fulde, utaalmodige Stemning, som kommer over en heel Skoles Be
folkning, naar Ferien staaer for Døren«,219 er der ingen tvivl om, at
mange med lettelse så loven om den hårdt tiltrængte nyordning af
politiet i København blive vedtaget i rigsdagen sammen med en lov
om forandringer i bestemmelserne om behandlingen af offentlige
politisager i København. I denne forbindelse interesserer især de
dele af »dobbeltreformen«, der direkte berørte politiets forhold til
offentligheden og nu som frugten af årelang kritik skulle bane vejen
mod bedre tilstande.
For københavnerne var den mest markante organisatoriske æn
dring afgjort afskaffelsen af vægterkorpset til fordel for en udvi
delse af politistyrken og indførelsen af regelmæssig patruljering.
Det forældede vægtersystems brøst og mangler havde jo længe væ
ret genstand for offentlig debat, og siden 1857 herskede der tilsyne
ladende bred enighed om helt at afskaffe det, lige indtil politiloven
blev behandlet i folketinget.
I landstinget havde et enkelt medlem forsøgt at tale vægternes
sag, men hans forslag om, at tinget skulle anmode kommunalbesty
relsen om at have de vægteres forhold i venlig erindring, som nu
stod for afskedigelse, vakte ingen interesse.220 Derimod syntes de
at være mere populære i folketinget. Allerede ved sagens første be
handling var det allerførste debatindlæg et forsvar for vægterogani-
1 4 0