140 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
J. A. Hansens syn på politiets rolle under nytårsoptøjerne i 1860,
og deraf hans mening om Bille, har næppe været upåvirket af, at
urolighederne havde rod i det overvejende nationalliberale Køben
havns uvilje mod regeringen Rotwitt, der støttedes af bondeven
nerne. Modsætningen mellem de to mænd på dette punkt var alle
rede kommet til udtryk på et møde, som Bondevennernes Selskab
arrangerede i København den 13. februar 1860 med det formål at
skabe tilslutning til en loyalitetsadresse til kongen. Under diskus
sionen herom, som prægedes af en »loyal Aand«, beklagedes mis
bruget af pressen, der havde pisket stemningen hos pøbelen op, og
enkelte af Dagbladets artikler betegnedes som næsten oprørsskrifter.
På dette tidspunkt gjorde J. A. Hansen forsamlingen opmærksom
på, at Bille var til stede (formodentlig i rent journalistisk hensigt),
og mange tog nu ordet, deriblandt J. A. Hansen selv, for formeligt
at overfalde Bille. Dennes gentagne forsøg på at forsvare sig blev
hver gang mødt med latter og hyssen, så han til sidst måtte forlade
mødet.210
Angrebet på Bille i folketinget blev fulgt op af Tscherning, som
imidlertid også havde nogle mere relevante indvendinger mod det
foreliggende lovforslag. Men ind imellem dukkede nogle typiske,
tschemingske synspunkter op: han forstod således ikke, hvorfor
man for fremtiden skulle undgå ansættelse af betjente, som var
hidsige og kunne blive grove og heftige under deres tjeneste -
tværtimod blev flegmatikere kun fede og uduelige med årene !211
Bille replicerede, at når de mænd, der ellers så fortjenstfuldt altid
forsvarede menigmand mod myndighedernes embedsmisbrug, god
tog hovedstadspolitiets misgreb, måtte det skyldes, at de skadelidte
var københavnere og ikke tilhørte den hæderlige danske bonde
stand. Dette faldt J. A. Hansen i den grad for brystet, at han be
sværede sig over, at tingets formand havde tilladt den slags insinua
1 3 8