138 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
tør Bræstrup for hans tidligere forsøg på at få gennemført en re
form og fandt, at den foreliggende plan var så fornuftig og tidssva
rende, at den næppe var for dyrt betalt, i og for sig hverken med
tanke på inspirationen fra nytårsoptøjerne eller de betydelige årlige
udgifter for Københavns kommune.203Detvar så sandelig nye toner.
Efter en noget omstændelig behandling i justitsministeriet og in
denrigsministeriet nåede betænkningen til kommunalbestyrelsen,
hvor borgerrepræsentationen i september 1 861 på 2 langvarige
møder, som samlede usædvanlig mange tilhørere, vedtog en række
radikale ændringsforslag bl.a. med hensyn til politiets ledelse.201
Disse hilstes med begejstring af den liberale presse, der heri så
en mulighed for en absolut forbedring af den påtænkte reform og
håbede, at de ville gøre et sådant indtryk på justitsminister Casses
»juridiske Hjerte«, at han ikke ville kunne modstå fristelsen og op
fordringen til at realisere dem.205 Ja , håbe kunne man vel altid,
men selv om borgerrepræsentanterne nu havde endeligt besluttet,
hvordan Københavns politi »efter deres Mening« burde bestyres,
var sagen dog endnu langt fra til ende, som Flyve Posten en anelse
bittert bemærkede.200 Og det var så sandt, som det var sagt.
En måned senere forelagde justitsminister Casse i folketinget et
lovforslag, som indeholdt forslag til begrænsning af politidirektørens
domsmyndighed og til reformens økonomiske grundlag, men hen
viste den egentlige omorganisation af Københavns politi til senere
behandling i et regulativ.20' Man skulle synes, at forslaget måtte
fremkalde kommentarer, da det vel næppe var omfattende nok for
politiets skarpeste modstandere og alligevel for radikalt for de mere
samfundsbevarende kræfter, men pressen modtog lovudkastet med
en afventende tilfredshed, der næsten ikke afslørede divergerende
meninger bladene imellem og sikkert bundede i lettelse over, at
sagen endelig var nået så vidt. Så vidt, så godt.
1 3 6