HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G

siges at have købt vand til samme, som endnu ikke er indlagt«, eller

med andre ord, at pumpen i gården endnu ikke var installeret.

Hans Povelsens nyopførte forhus var altså et såkaldt »ildebrands-

hus«, af hvilke der byggedes adskillige hundreder i tiåret efter bran

den. Lidet prangende var disse huse, men harmoniske og velpro

portionerede. Alt fra slutningen af 1600-tallet havde de været

foretrukket af borgerskabet i København. I øvrigt bemærker man,

at huset var opført med grundmuret facade, hvilket formentlig var

sket af æstetiske eller prestigemæssige grunde. At bygge helt i bin

dingsværk, der vitterligt var billigere end grundmur, var nemlig

tilladt på det tidspunkt Hans Povelsen opførte sin gård.14

Kun kort tid boede bygherren i dette hus, thi da Hans Povelsen

i 1 742 afhændede ejendommen til skomager Rasmus Sørensen Ør

trup, meddeltes det i skødet, at ejendommen nu bestod »af 4 fag til

gaden og 5 fag baghus, 4 etager højt med 10 jernkakkelovne«.15

Grundigere besked om den foretagne forandring får vi i en taksa

tion fra 1750.10 Det fremgår af denne, at det kun er forhuset, der

er forhøjet med 1 etage, mens baghuset er uforandret med 2 etager

og kvist. Om forhuset ved ombygningen er blevet forsynet med den

nuværende frontespice over hele husets bredde oplyses der intet

om. Dette kan indicere, at den ikke har været der, idet kvisten på

baghuset udtrykkeligt nævnes. På den anden side er det vanskeligt

at se nogen fornuft i at tilføje kvisten på et senere tidspunkt, idet

boligarealet ikke ville blive forøget nævneværdigt.

I 1750 var Rasmus Sørensen Ørtrup afgået ved døden, og ejen

dommen overgik til skomager Hans Brondelsen Schiller.1 ' Schiller

boede på torvet indtil 1784, og i hans tid fik Gråbrødretorv 13 sit nu

værende udseende, hvilket fremgår af to taksationer fra 1784, som

Schillers efterfølger, skoleholder Lorents Lassen, fik

Det fremgår af disse taksationer, at forhuset stod uforandret siden

beskrivelsen af ejendommen i 1742. Dog bemærker man, at det 4-

216