Previous Page  223 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 223 / 239 Next Page
Page Background

J O R D F U N D G R Å B R Ø D R E T O R V

1 3

A F J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G

Da man under anden verdenskrig anlagde de mange bunkers og

luftbeskyttelsesrum i København, foretoges gravningen ved hånd­

kraft, og der blev gjort mange gode jordfund. Da man ville gen­

skabe Gråbrødretorvs gamle udseende, blev de bunkers som lå på

pladsen fjernede, og det var naturligt, at Bymuseet var der for at

se om der skulle gemme sig noget i jorden, som ikke tidligere var

bemærket.

Da vi en dag var på torvet for at se på arbejdet, lagde vi mærke

til en jordbunke ud for no. 13 og i håbet om at gøre gode fund,

gik vi hen for at se, hvad der foregik. Heldigvis var ejeren tilstede,

og vi fik en længere redegørelse om restaureringsplanerne og fik

lejlighed til at se hele huset. Blandt de ting som blev ændrede,

var selve kælderrummet, idet man der sænkede gulvet for at øge

loftshøjden, og det var fra dette arbejde, at fyldet udenfor

stammede.

Nogle uger senere blev Bymuseet tilkaldt, da man havde ramt

en række sten, som lå under gulvet på tværs af rummet. Uheldigvis

var der gået nogen tid, før det blev opdaget, at det drejede sig om

en række sten, og ikke kun nogle få stykker som lå i vejen, og der

var derfor blevet rodet noget rundt med stenene, som lå i den rå

jord, og ikke i de opfyldte lag. Deres alder måtte derfor være ret

betydelig, og vi bad arkitekt Kayser fra Nationalmuseets købstads­

undersøgelser om at foretage opmålingerne af stenrækken.

Måneder senere begyndte man at bortgrave fyldet, som lå i

221