Previous Page  224 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 224 / 239 Next Page
Page Background

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G

baggården, og her fandt man en affaldskule som nævnt side 228.

Fundmaterialet bestod af en mængde genstande af lertøj, som

hovedsagelig synes at være fra de bornholmske fabrikker, trebenede

flødepotter, stjertgodspotter og -pander, krukker og fade. Tillige

var der en del sortgods, det pottemagerarbejde, som vi i dag be­

nævner jydepotter. Glasskår var der også en hel del af, det var

dels flaskeskår, men der var også mange skår af vinglas. En del af

disse synes at komme fra de norske glasværker, der var bl. a. enkelte

af de såkaldte »nøgne jomfruer«, medens andre med deres snoede

stilke med forskelligt farvet glas ser ud til at komme fra Tyskland

eller Holland. De såkaldte rakkerglas var også mellem de fundne,

ligesom enkelte glas med svage spor af forgyldning. Da vi udstillede

glassene i montren med månedens fund, livede to små lomme­

lærker af kulørt glas op i montren. Fajancerne var meget forskel­

lige, dog var der mest af de flødefarvede ting, som almindeligvis

stammer fra de engelske fajancefabrikker Wedgewood og Leeds,

men som fabrikkerne i Rendsborg og Kastrup efterlignede med

stort held, der var hovedsagelig tallerkener i fundet, men dog også

en del små skåle af samme gods. Desuden var der stykker af fa­

jancer fra fabrikkerne Stockelsdorff og Slesvig, og af det simplere

Stettinergods. Denne affaldskules indhold var det bedste Bymuseet

fandt i den omgang.

Ved yderligere bortgravning af fyldet inde i huset og i bag­

gården fandtes stykker af »ribbesten«, d.v.s. profilerede mursten,

som særligt anvendtes ved vinduer og hvælv i gotiske bygnings­

værker. Da man i gården fandt noget som kunne se ud som sam­

menhængende bygningsrester, mente vi at det måtte være tilråde­

ligt at foreslå bygherren at tilkalde Nationalmuseet, da de øvrige

gravninger i dette område er foretaget af dette museum, i håbet om

at få kastet lys over det middelalderlige gråbrødreklosters bygnings­

historie og udstrækning.

2 2 2