Previous Page  230 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 230 / 239 Next Page
Page Background

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G

stykke af en lille bakke med bugtet kant afslørede, at en bakke, som

er på Kunstindustrimuseet, stammer fra Store Kongensgadefabrik­

ken, og ikke fra Østerbrofabrikken, som man takket være rokoko­

dekorationen var ved at henføre den til.

Da det meste af fyldet var fjernet, kunne man takket være et

kraftigt regnskyl se, at der i den ene jordvæg i udgravningen var

en affaldskule. Ved velvilje fra ingeniørfirmaet fik Bymuseet lov

til at fjerne indholdet, selv om det sinkede arbejdet noget. Tingene

i denne kule var fra omkring 1 800-1 o. I de bløde affaldslag lå ad­

skillige små flasker, som var hele, og hvor proppen mærkværdigvis

havde været hel nok til at bevare flaskernes indhold. Disse flasker

er sendt til analyse på Medicinhistorisk Museum. Andre stærkere

udseende flasker var knuste, men det så ud til efter indholdet, at

der havde været kirsebærlikør i dem, idet der var store mængder

kirsebærsten i de af flaskerne, som var nogenlunde bevarede. Nogle

stentøjskrukker (fig. 2) havde lignende indhold. I kulen lå end­

videre et smukt lertøjsfad med en svane i bunden (fig. 2), samt

nogle tallerkener af det såkaldte flødegods, som antagelig er en­

gelske. En lille thekande var af flintporcelæn og er antagelig fra

Staffordshirefabrikken. Glasset, som også ses på billedet fig. 2,

stammer ligeledes fra denne kule. Affaldskuler med aldersmæssigt

lignende indhold er i det forgangne år fundet i Asylgade og på

Gråbrødretorv. Det, at netop begyndelsen af 1800-tallet har så­

danne affaldskuler, kan muligt skyldes, at Københavns renovations­

væsen havde travlt med at rydde op i ruinerne efter bombardemen­

tet i 1807, og således havde vigtigere ting at tage sig til, og de

enkelte lodsejere har derfor muligvis måttet klare sig, som de bedst

har kunnet, og har gravet en kule i baghaven, eller lagt tingene i

et gammelt skorstensfundament, som afgrænsede kulen behageligt.

Asylgadefundet gav en næsten hel thekande af nordsjællandsk

lertøj og en æbleskivepande fra samme egn, ligesom der var en

2 2 8