Previous Page  228 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 228 / 239 Next Page
Page Background

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G

af flasker og glas, samt store mængder af østersskaller mindede om

en sorgløs og glad tid i den gamle have. Et andet område afgav en

del kakkelskår og stentøj fra slutningen af 1500-tallet, og tingene

stammer sandsynligvis fra en af de gårde, som lå foran byen.

Foran stadens volde blev der ligeledes gravet i Istedgade, i det

område hvor den såkaldte »Rosenå« skar sit løb ud mod Kalvebod

Strand. Tilnavnet stammede fra åens ildelugtende vand. I det

afsnit som blev berørt af nybygningen, var fyldet fra omkring 1780.

Blandt de bedste ting var skår fra Østerbrofabrikken, som man

ikke finder ret ofte. Det pågældende stykke stammede fra et låg,

som havde blomster i relief, og hvor den påmalede glasur konture­

rede blomsterne. Et andet sted foran byen, som gav fine fund, var

ved Nyropsgade, hvor fyldet på »filtergrunden« blev bortgravei.

Også i dette område sås det, at søen havde været betydeligt større,

og var blevet fyldt ud i midten af 1700-tallet. De fundne ting var

fra årene mellem 1750-80, og der blev fundet fine ting til supple­

ring af museets jordfundssamlinger. Et fad, fig. 1, stammer fra

en af de sydtyske fajancefabrikker og er antagelig fra Frankfurt.

I området blev der ligeledes fundet fine eksemplarer fra fabrikken i

Store Kongensgade. Blandt disse var der mange fint signerede un-

derkoppe- og koppeskår. En kop vakte særlig begejstring, idet den

ikke som sædvanligt var dekoreret med et mønster i blå farver.

Den havde lilla dekoration. Foruden et helt låg fra en fajanceæske

var et skeblad og et ovnfragment nok de mest spændende ting fra

den københavnske fabrik. På billedet fig. 1 ses også en passer af

messing med jernspidser samt en glaskolbeagtig flaske. Begge

disse ting stammer ligeledes fra »filtergrunden«.

I Fredericiagade har museet igennem adskillige år koncentreret

sin opmærksomhed om at finde fajancer fra fabrikken som lå der.

På hjørnet af Store Kongensgade og Fredericiagade ejede fabrik­

ken et område, og da denne grund lå ubebygget, forsøgte museet

2 2 6