232 / 239
adskillige sten, som stammede fra en port, dele af sandstensfigurer,
draperinger fra dragter og endnu en R.F.P.-sten. En sten bar både
Elefantordenens og Storkorsets kæde, en anden Københavns by
våben. På den sås tårnene og den ene skjoldholder. Der var sand
stensstykker af løvepoter, der efter kloernes størrelse må stamme fra
gigantiske løver, dyr som efter al sandsynlighed har smykket det
første Christiansborg. Hvorfor lå disse ting nu under dette hus?
Efter Københavns brand i slutningen af 1700-tallet har det nok
været vanskeligt at finde egnede granitsten, som man kunne an
vende i grunden på et af de nye huse. Bygherren af den pågæl
dende ejendom har sandsynligvis lagt mærke til, at der rundt om i
byen har ligget bunker af sandstensfragmenter, som man muligt
har tænkt at hugge om, så de fik en mere moderne yderflade, sva
rende til tidens arkitektur. Disse sten har han så reddet sig uden
at tænke på, at sandstenene sugede fugtigheden, som i sidste ende
var med til at ødelægge netop dette hus. På sandstenene sås tyde
lige spor af bemaling, og man kunne se, at langt de fleste var svær
tede af røg eller ild.
Forundersøgelsen til tunnelbanenettet har bevirket, at ingeniør-
kontorerne med omhu har fundet frem til områder, hvor man ufor
styrret har kunnet grave uden at ramme ledninger, kloakker, vand
rør eller andre skjulte installationer. Fra Nicolai Kirkeplads, Maga
sins Torv, Kongens Nytorv, Kunstindustrimuseets område og flere
andre steder har museet således fået mange gode ting. Morsomt
nok kom der fra en affaldskule fra o. 1590 en mængde lertøjsting
frem, som alle var hollandske.
Der kunne nævnes mange andre steder i byen, hvor museet har
haft sit arkæologiske virke, bl. a. de mange steder, hvor der bliver
piloteret under ældre bygninger. Her foregår arbejdet med hånd
kraft, og det er ofte gode ting, som er kommet til museets samlin
ger netop på denne måde. En tinske med københavnske stempler
J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G
2 3 0