Previous Page  24 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 239 Next Page
Page Background

J O H A N J Ø R G E N S E N

1692 købte han sig en gård og giftede sig omtrent ved samme tid

med Johanne v. Gendern, enke efter bogholder i Ostindisk Kom­

pagni Ditmer Buhrmester.01 170 1 betegnedes han som vinhandler,00

hvilket er meget naturligt i betragtning af hans virksomhed som

reder og hans handel med spansk salt — 1702 og 1705 hører man,

at han havde fået noget salt ødelagt i et pakhus på Christianshavn,

og i 1706 at han havde mistet skibet FO RTUN med 170 Istr.

spansk salt, hvorimod et andet skib var kommet til Kobenhavn

med 432 Ist.00 Desuden handlede Joachim Würger med jern. 1703

fik han tilladelse til at betale tolden af noget jern, 501 rd. 36 sk.,

med en kongelig obligation fra 1678 på 500 rd. samt påløbne

renter.0'

Da Joachim Würger 1708 døde og blev begravet i det gravsted,

han 1705 havde erhvervet i Petri tyske kirke,08 havde han uden

tvivl gennem sin halvhundredårige virksomhed i København for­

stået at hævde den af faderen skabte position i handelsverdenen.

Men hjemstedet var nu København.

Familien Würger er et interessant exempel på bevægeligheden i det

17. århundredes patriciermilieu. Det var ikke blot Joachim Wür­

ger, som vel først og fremmest af hensyn til sit erhverv flyttede til

Danmark. Ikke mindre end tre søstre fulgte ham og fik ægtefæller

i Danmark. Margaretha blev 1671 gift med boghandleren og

avisudgiveren Daniel Paulli, hvis udgivervirksomhed ikke mindst

handelsmændene havde gavn af, idet han bragte kurslister og

handelsefterretninger i sine aviser.00 Søsteren Anna blev 1661 gift

med magister Hieronymus Bueck, præst ved Petri tyske kirke. Også

han stammede fra Lübeck, og lige som familien Würger synes også

han at have været yndet af det danske kongehus.70 Efter Buecks død

ægtede Anna Würger sognepræsten ved Københavns hovedkirke,

Frue kirke, den senere biskop over Ålborg og sidst over Sjællands

stift Henrik Bornemann.71 Endelig blev Joachim Würgers tredie

2 2