20 / 239
J O H A N J Ø R G E N S E N
end blomstrende. Også familien Würger fik dette at mærke. Alle
rede nogle få måneder efter at skødet var blevet udstedt, klagede
Joachim over, at godset, der lå i Stiernholm len i Sydøstjylland ved
Horsens, og som han havde modtaget ubeset og i god tro, ved nær
mere eftersyn slet ikke svarede til prisen, hvorfor han bad om
moderation. Året efter fulgte en ny klage, denne gang fra begge
brødre, hvori de hævdede, at de med besvær havde fået godset
besat med bønder, tildels fra andre egne, og at det skyldtes deres
egne kreditorers kristelige medlidenhed, at »vi unge folk« som de
kaldte sig, ikke havde måttet gå derfra. Hertil kom vanskeligheder
ved at gøre de tilståede rettigheder gældende overfor indflydelses
rige mænd på stedet som borgmester Oluf Hansen i Horsens —en
broder til ærkebiskop Hans Svane - og adelsmanden Knud Bille.41
En anden kontrovers om jordegods i Jylland havde brødrene
med deres landsmand Morten Rademacher fra Lübeck, mod hvem
de 1669 uden held søgte at få udstedt et kongeligt forbud mod at
befatte sig med jordegods i Jylland, førend deres sag mod ham
var til ende.42
Langt mere betydningsfuld og for os interessant er dog den
langtrukne strid mellem familien Würger og lübeckeren Heinrich
Bremer. Det første spor af den er vistnok en kongelig befaling 1663
til undersøgelse af en sag mellem Bremer og en vis oberst Carl
Abraham v. Richard om godshandel. Det følgende år nåede denne
sag frem til Højesteret, der fandt, at Richard havde oprettet to lov
lige kontrakter med Bremer om køb af jordegods, og at han skulle
holde disse og udlevere skødet.4'1 Bremers godsbesiddelse og penge
forhold var imidlertid på det nøjeste knyttet til familien Würgers.
Dette kom frem 1668, da deres mellemværende blev taget under be
handling af det fornemste regeringskollegium, Statskollegiet. Dettes
betænkning af 3. februar 1668 er meget oplysende. Heinrich Wür-
1 8