23 / 239
F A M I L I E N W Ü R G E R
marinen om leverance af ege- og fyrretømmer.55 Derimod var det
Heinrich, der 1675 figurerede på den danske resident i Lübeck,
Johan Hugo v. Lentes regnskab med en udbetaling på 1.800 rd.56
Trods den nye krig med Sverige var de danske statsfinansers
stilling henimod 1680 adskilligt stærkere end tyve år tidligere. Det
betød
atf.ex. Joachim Würger fik sine leverancer af planker, mun
deringssager, Rigahamp og lærred 1677-79 til et beløb af 11.000
rd. betalt med det samme.57 Men det betød også, at staten nu
mente sig i stand til at foretage et opgør med sine gamle kreditorer
og forbindelser —herunder også familien Würger. 1684 kom en
revisionskommission til det resultat, at brødrene burde tilbagebetale
7.500 rd. af, hvad de havde modtaget af den danske stat. Joachim
og Heinrich protesterede naturligvis det bedste de kunne og gjorde
det så godt, at kravet frafaldtes fire år senere under henvisning
til faderens tjeneste især under krigen 1660.00
Det gode forhold opretholdtes. Heinrich i Lübeck fortsatte fa
derens nyhedsformidling. 1678 skrev han således til statssekretær
for de udenrigske sager Conrad Biermann v. Ehrenschild, at Ni
colaus Raschmann, der allerede i Christian IV ’s tid havde været
administrator på Rügen, havde erklæret at have en kopi af en
traktat fra 15 3 1 mellem den danske konge og hertugen af Pom
mern især om de Radtzwische godser.59 Og endnu i 1686 skrev han
til overkrigssekretæren, at rygterne om svenskernes forholdsregler
var overdrevne —forefaldt der noget af vigtighed, skulle det blive
meddelt.60
Dette er vistnok det sidste spor af Heinrich Würger juniors for
bindelse med den danske stat.
Imidlertid var Joachim Würger forblevet i København. 1689
nævnes han som långiver til staten med et beløb af 1.000 rd.6t
1691 regnedes han blandt byens fornemste skibsredere,62 og samme
år søgte han nedsættelse af tolden på en ladning portugisisk salt.63
2 1