18 / 239
J O H A N J Ø R G E N S E N
jernkanoner - åbenbart et led i den danske regerings krigsforbere
delser. Da krigen kom det følgende år, tilbød han at proviantere
hæren ved Oldesloe i 6 uger, hvorefter det videre fornødne skulle
skaffes fra Hamburg.32 Og i sommeren 1657 leverede han levneds
midler og våben, således at han 1 1 . november s.å. opgjorde sine
fordringer til ialt 56.995 rd., hvorfra dog gik 28.432 rd. som alle
rede betalt.
Ikke mindre end leverancernes art er de danske modydelser op
lysende om Würgers virksomhed. Betalingen bestod nemlig ikke
blot i rede penge, der karakteristisk for landets betrængte finanser
kun udgjorde den næststørste post på regnskabet, men også i na
turalier. Vigtigst var et parti spansk salt, der stammede fra beslag
lagte svenske skibe, desuden kan nævnes et parti fisk fra Nordnorge,
noget rug fra Jylland og - af mere underordnet betydning - 30
par øxne og en del gamle musketter.33 Würger gjorde sig også på
anden vis nyttig i dansk tjeneste under krigen. 1657 var han blandt
de sagkyndige, der blev spurgt til råds om den danske flådes for-
bliven i søen og om Wismars havn. 34 Og da krigen i august 1658
genoptoges og syntes at tage en katastrofal vending, leveredes en
del sølvsager til opbevaring i Lübeck, den danske konge måtte jo
se alle muligheder i øjnene på dette tidspunkt, og da sagerne, 18
sølvfade, 18 tallerkener og 20 forskelige bægre, i februar 1663
atter var vendt tilbage til Københavns Slot, var det Würgers søn
Joachim, der fik kvittering for afleveringen.33
For familien Würger måtte krigens udfald naturligvis være af
allerstørste betydning, tilknytningen til det danske kongehus var
så stærk, at en katastrofe for dette såre let kunne forplante sig til
dets faktotum i Lübeck. Man undrer sig ikke ved i et mandtal, der
blev optaget i København under belejringen, at finde såvel
Heinrich Würger som hans søn af samme navn boende hos en af
stadens fremtrædende borgere.3*5 Det var naturligvis ikke for at
16