16 / 239
J O H A N J Ø R G E N S E N
stiernas papirer,10 at det var lykkedes at afsløre et anslag, der gik
ud på intet mindre end at afbrænde den svenske Østersøflåde, og
at det af forhørene fremgik, at Heinrich Würger var blandt de
implicerede. Det var måske dette, der blev hentydet til i det konge
brev af i. juli 1648, hvorved Würger fik forlænget den koncession
på det indkomne kalk af Segeberg amt, som kong Christian IV
havde tilstået ham.17 Begrundelsen var nemlig, at Würger »bey
vorigen Kriegswesen getrewe vndt gutte dienste geleistet, darüber
auch in nicht geringer Verlegenheit vndt gefahr gerahten«. Der kan
i hvert fald ikke være tvivl om, at navnet Würger havde en god
klang ved det danske hof. I den udvalgte prins Christians omgi
velser lagde man således vægt på hans forbøn for en skipper,1s og
vi ved, at Christian IV skænkede ham et gammelt forfaldent kapel
i Lübeck, måske til nedbrydelse, som den danske konge på en eller
anden måde har kunnet disponere over.10 Yderligere fik admiral
Christoffer Lindenov 5. marts 1649 befaling til at overlade Würger
koffardiskibet HAABET , som han havde ansøgt om, og som kon
gen havde foræret ham.20
Würgers private handel er vi ikke videre godt underrettet om.
Det kan dog nævnes, at han 14. maj 1645 fik bevilling til at mod
tage et halvthundrede øxne, som folk på Bornholm havde givet i
betaling for varer, og til at udføre disse øxne til Lübeck.21 1647
møder vi atter Würger som øxnehandler, han havde da hos den
udvalgte prins Christian købt 30 par fra Halsted kloster på Lol
land.22 Flere år senere, i 1658, opnåede Heinrich og Joachim
Würger - enten far og søn eller måske begge Heinrich Würgers
sønner - tilladelse for to nederlandske skibe, som de havde fragtet,
til at besøge den danske konges strømme i Vardøhus len i det nord
ligste Norge, indtage fisk og derpå sejle hvorhen de ville,
f.ex. til
Hamburg. En betingelse var det dog, at de ikke handlede mod
byen Bergens privilegier.23
14