12 / 110
I
EN BY BLIVER TIL
I 1167 lod Roskildebispen Absalon på den nuværende
Slotsholm opføre en stærk befæstet borg, og det er
også ham eller en af hans nærmeste efterfølgere på bis
pestolen, som afstak Københavns ældste grænser. Fra
nutidens Rådhusplads strakte byen sig til Gothersgade
og Kongens Nytorv mod øst, og fra Nørrevoldgade i
nord til kanalen omkring Slotsholmen mod syd. Så
fremadskuende var disse grænser blevet lagt, at de føst
ændredes 450 år senere, da Christian IV i begyndelsen
af
1600
-tallet anlagde Christianshavn og indlemmede
Ny København — det nuværende Adel- Borgergade
kvarter og kvarteret omkring Amalienborg. Herefter
forandrede byens udstrækning sig ikke i 250 år, før
voldenes fald og demarkationsterrænets frigivelse
banede vej for brokvarterernes bebyggelse.
Som byens ældste gade nedstammer Vestergade fra
den store hovedlandevej, der længe før Absalon fra
Roskildeegnen førte ud til kysten ved Gammel torv,
hvor Støvnæs herreds ting- og markedsplads var belig
gende, og hvorfra overfarten til de store markeder i
nærheden af Skanør fandt sted. Allerede i vikingetiden
menes her at have ligget en kongsgård og en lille by,
Havn, der strakte sig fra Farvergade i syd til Vestergade
mod nord, og fra Rådhuspladsen mod vest til Gam
meltorv mod øst, og hvis midtpunkt var et gadekær på
hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet. Bulhuse
og lerklinede hytter har kantet dens snørklede veje, af
9