ByOgTrafikGennem700År

grundmurede gårde lå det jævne folks bindingsværks

huse og de boder, som udlejedes til håndværkere og

»funktionærer«.

I den indre by anes endnu det middelalderlige gade

net, som hverken 1700-tallets to store bybrande, bom

bardementet 1807 eller dette århundredes talrige ned

rivninger helt har formået at ødelægge. Ligesom matri

kelskel næsten er uudryddelige, lader en gades forløb

sig vanskeligt forandre. Derfor er det også muligt på et

almindeligt bykort at aflæse de enkelte kvarterets

opståen og anlæg.

I modsætning til middelalderens krumme og snævre

gader og stræder er renæssancens lige og krydser hinan

den i rette vinkler. Dette er f.eks. tilfældet med

gaderne i det såkaldte Minefelt syd for Nikolaj Kirke,

der anlagdes i årene efter

1606

, da Østervold forlæn

gedes langs den nuværende Holmens Kanal. En halv

snes år efter i 1618 — fulgte anlæget af Christian

shavn, hvis byplan er baseret på skakbrædtprincipet,

og som kronen på værket forenede Christian IV 1629

den gamle by ved et dige og en grøft med det senere

Ny København nord for den gamle Østervold, hvor

Rosenborg allerede var blevet bygget og Nyboders

opførelse året efter påbegyndtes. For dette kvarter

udarbejdede oberst Axel Urup, der fra 1647-56 var

generalinspektør og fortifikationens leder, i for

bindelse med fæstningens modernisering i 1649 en

byplan med lange lige gader, torve og pladser, kanaler

og kajgader, og selv om den senere ændredes på meget

væsentlige punkter af Kastellets bygmester Henrik

Ruse, genkendes store dele af den dog i det nuværende