ByOgTrafikGennem700År

forhindre vogne og ryttere i at synke ned i sølet.

Sådanne lag af ris er bl.a. fundet på Slotsholmen

mellem Absalons borg og Højbro, på Nørregade og i

Vestergade. Det hørte til undtagelserne, at enkelte

særlig betydningsfulde torve og gader som f.eks.

Gammeltorv, Nørregade og Vestergade ovenpå

risbelægningen var brolagt med strandsten.

Da denne form for vejbelægning var den mest hold

bare og tillige den, der ydede den bedste beskyttelse

mod ælte og søle, blev den efterhånden mere og mere

udbredt. Når Per Jenssøn Brolægger i 1486 var i stand

til at erhverve et par huse i det nuværende

Brolæggerstræde, som er opkaldt efter ham, kunne det

måske tyde på den anseelse, dette håndværk nød i

datidens København.

Fortove synes også at have forkommet, omend de vel

ikke har været almindelig udbredte. Således solgtes

1504 en gård på Østergade med sit »forthaa«, og i 1541

og i 1546 erhvervede et par husejere i Studiestræde to

stykker jord til et »Forthaa«1!.

Fortovene mellem husene og rendestenen betragte

des som husejernes private ejendom, og »indenfor

tagdryp« var det derfor tilladt at bygge skure og lignen

de — men at det var en uskik, der blev overdrevet,

viser en kgl. ordre til magistraten i 1575 om at få

fjernet dem, der stod i vejen for trafiken, eftersom

»mange af eders medborgere der udi byen lader bygge

og opsætte hytter og små boder ud med deres huse på

byens grund og frihed uden al forlov eller tilladelse,

hvorover gaderne bliver smalle, så man undertiden ilde

kan med vogne, når de mødes, fremkomme«2),og i