24 / 110
Forordninger og påbud viste sig dog ganske frugtes-
løse, og den spanske gesandt i København fra 1648-
1658
Bernardino de Rebolledo bemærkede ironisk, at
»der er intet støv om sommeren, og intet smuds på ga
den om vinteren, thi i den førstnævnte årstid regner
det meget ofte, og i den sidstnævnte er alt frosset til
is . . .«8b
I håb om at få forholdene bragt i orden udnævntes
1661
en generalrenovationsdirektør, der fik stillet 24
mand til disposition forsynet med det tilstrækkeligt
antal vogne og heste. Udgifterne pålignedes byens
borgere i form af en fast udgift, men lige lidt hjalp
det. I 1664 mente man endelig at have fundet en løs
ning på spørgsmålet ved at dele renligholdelsen af de
offentlige pladser mellem magistraten og generaldirek
tøren, medens vognmændene mod betaling skulle tage
sig af gaderne. Da heller ikke denne fint udtænkte
ordning virkede efter sin hensigt, og da en række andre
forsøg faldt ud med samme resultat, besluttede kon
gen sig endelig til i 1702 at lade dagrenovationens fjer
nelse bortlicitere.
Med brolægningen var man heller ikke kommet et
skridt videre. Efter en regnbyge »kunde man, hvor ga
derne lå sidt, gå i vand til over knæerne«, hed det
16739). Andre gader var så snævre og krumme, at de
ikke kunne benyttes til vognkørsel. Asylgade var en af
dem. Gennem den kunne man ikke engang køre med
en trillebør, og beboerne kunne fra deres vinduer
række hinanden hånden tværs over gaden10).
I
1670
var der blevet givet befaling til at lade det ny
Kongetorv, Kongens Nytorv, brolægge, og i en for
21