25 / 110
ordning af
21
. maj 1680 (om gadernes renovation og
brolægning) blev det pålagt borgerne at sørge for ga
dernes brolægning. Da disse blev ødelagt af den hyp
pige kørsel med beslagne arbejdsvogne, blev det
1682
forbudt at anvende jernbeslag om hjulene, og tre år
senere at køre »umanerlig fast«, d.v.s. hurtigt, med
dem. Skulle vognene holde ved et hus, skulle det ske
så tæt ved det, at trafiken ikke generedes, og af samme
grund måtte fraspændte vogne ikke holde på gaderne,
ej heller for at blive reparerede. Andre hensyn forbød
amagerbønder og arbejdsvogne at køre over Højbro. I
stedet skulle de benytte Holmens Bro11). Den
kongelige familie skulle sikkert skånes både for synet
af disse simple folk og deres vogne, og for den ækle
duft de førte med sig.
Endnu i 1702 var gaderne — beretter en rejsende,
der besøgte København — dårligt brolagte og i regn
vejr et ufremkommeligt morads, »thi uagtet politiet er
udmærket i mange andre ting, så har man dog ikke
fundet nogen måde at gøre gaderne godt rene, også er
der ligeså meget støv om sommeren som i London«.
Den ny ordning med at bortlicitere dagrenovationen
synes ikke at have båret mere frugt end så mange andre
ideer om renovationens bortkørsel, for af en skrivelse
fra Politi- og Kommercekollegiet i 1714 til politimeste
ren fremgår det, »at indbyggerne ikke passe på at lade
sammenfeje skarnet på deres fortov på de dage og
tider, karrene komme at bortføre det, men enten
sammenfeje det om lørdagen og andre
hellig
dagsaftener i dynger, hvilke siden straks igen udkøres
og udspredes på gaden, førend det bliver bortført eller
2 2