![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0031.jpg)
med engelsk glas, og hvor det skønnedes nødvendigt
desuden med reflektorer bag flammerne.
Som det var at vente, blev de ny fortove ikke respek
teret. Der blev både kørt og redet på dem, hvorved
»fliserne tog mærkelig skade, spaltedes og gik i
stykker« l4h Det blev derfor forbudt at benytte dem til
kørsel med trillebøre og at slænge tunge ting ned på
dem.
Under Struensee synes gaderne en tid at være blevet
bedre renligholdt, men de gamle tilstande vendte
snart tilbage, og i 1784 udtalte politimesteren Chr.
Fædder, at han efter tolv års forløb var kommet til det
resultat, at »værket overhovedet ikke med nogen slags
indretning kunde komme til fuldkommenhed«.
Grunden var, mente han, »den bestandige vognfærd
sel, fejeskarnets og anden urenligheds udkastelse fra
husene, den uophørlige gravning og opbrydning af
brolægningen ved vandrendernes reparation, losse
pladsernes fjerne beliggenhed, vinterens foranderlige
vejrlig af stærk frost, megen sne og tøvejr, og fremfor
alt »stadens nedrige beliggenhed på tildels opfyldt
grund« 15h Og så nævner han endda ikke med rene ord
byens værste svøbe: rendestenene, der for at citere
Hugo Matthiessen »som en slange krøb gennem
strædet fyldt med edder og forgift og rede til at anstifte
ulykker, hvis den standsedes i sit løb. Renderne flød jo
ikke med regnvand alene. Ækelhed randt fra hver
mands port ud i dem, fra gade til gade, stadig følgen
de faldet, banede strømmen sig vej i det dybe leje,
indtil den endelig — gennem slamkisternes mudder
fyldte gruber — førtes ud i kanalen« 16h Knud Lyne
28