35 / 110
vognenes langsomme duven gennem gaderne og fod
gængernes trippen på den ujævne brolægning, festligt
og fornøjeligt den store tilstrømning til markederne på
byens torve og pladser, men størst indtryk gjorde
alligevel de farvestrålende processioner, gejstligheden
på kirkelige højtidsdage satte i scene til guds ære og
helgenernes pris, og de prægtige optog, der fandt sted
ved fyrstebrylluper og andre begivenheder i konge
huset. Da strømmede alle mand af huse, og gaderne
var myldrende fulde af folk, som ikke ville gå glip af
det strålende syn. Det var datidens teater, og gadens
strålende skuespil var en munter oplevelse i den grå
hverdag, som man levede længe på.
Allerede i middelalderen var håndværkere og andre
næringsdrivende samlet i laug, hvis regler der var
fastsat strenge straffe for at bryde. Som oftest havde
de, der havde fælles erhverv bopæl i samme gade, og
endnu erindres dette i enkelte gadenavne, f.eks. boede
de københavnske garvere i Skindergade og skomagerne
i Skoubogade, hvis egentlige navn: Suderboderne
betyder skoboderne. Om vognmændene, som særlig
har vor interesse, i middelalderen har boet i samme
gade vides ikke, men det er fristende at forestille sig, at
Vognmagergade eller Vognmandsgade, som den
kaldes
1568
, var deres tilholdssted. Laugets ældste skrå
eller artikler fra 1478, der stadsfæstedes 1518 af borg
mestre og råd, giver et indblik i deres arbejde og vilkår
på Christian I’ s og hans efterfølgeres tid. Mod en vis
betaling skulle de være villige til at køre for kongen og
for byen, ligesom de var forpligtet til at køre gødning
og fjerne affaldet i byens gader. Men dette krævede, at
32