34 / 110
IV
TRAFIK OG HONNET AMBITION
Vejene og gaderne er den scene, hvor det pulserende
liv udfolder sig i al dets brogede mangfoldighed, hvad
enten det sker på baggrund af en landlig idyl eller
mellem en bys kulisser. Indtil jernbanerne midt i
forrige århundrede begyndte at sprede deres net af
skinner ud over landet, var hesten og vognen som i
oldtiden de eneste transportmidler, der fandtes;
bortset fra båden. En særlig glorie omgav rytteren.
Højt hævet over den gemene hob vakte han beundring
— undertiden frygt. Hesten bragte ham milevidt om
kring — hurtigt og let — og med hesten delte han kri
gens barske håndværk og jagtens glæder. Men folkevi
sens ord: »de fruer de åg, hr. Jens han red« viser
imidlertid, at kvinder af stand tidligt over længere af
stande foretrak vognen fremfor hesten, der dog som
oftest af frygt for overfald var ledsaget af bevæbnede
ryttere. »Vi mødte ham allerede i oldtiden — beretter
digteren Hans Hartvig Seedorff19) — som en vagtsom
bedækning for vogntoget af kvinder og børn, og gen
nem hele middelalderen er det hovedsagelig ham, der
befarer Danmarks utrygge landeveje, og hans ridt er
tæt forbundet med tidernes uro, med korstog, hærop
bud og krigshandlinger«. Og i byernes snævre og
krumme gader fik hans ilsomme ridt brolægningen til
at gungre under hestens hove og folk til ængsteligt at
trykke sig ind til husmurene for ikke at blive væltet
over ende. Hyggeligt og beroligende virkede derimod
31