36 / 110
de i hvert fald var i besiddelse af to forskellige vogne:
en til personkørsel og en til arbejdskørsel, og begge
vogntyper har derfor sikkert været et dagligdags syn i
det middelalderlige København.
Engelsk »Karm«, sikkert afsamme type som blev brugt iDanmark.
Naturligvis fandtes der også dem, der havde egen
vogn og lad os nu følge Hans Hartvig Seedorff på en
køretur
20
b»I en rummelig kasse på fire hjul kører en
yndig pigeskare gennem staden, vogtet af en lidt ældre
chaperone, som i stående stilling holder sig fast til for
smækken og spærrer udsigten for fartøjets køresvend,
der kaster sine blikke bagud til vognens søde last. Fire
smukt snoede søjler bærer karmens »spærklæder«, som
på grund af varmen er slået tilside, men som — hvis en
byge skulde true eller de bramfri tilråb blive for stærke
— hurtigt kan drages fra . . .«. Køresvenden red på
den ene af de tre heste, som en sådan »karm« var for
spændt.
Middelalderen gled jævnt over i renæssancen, og i
1610 fik vognmændene i København en ny skrå. Det
krævedes nu for at blive medlem af lauget, der bestod
33