Previous Page  42 / 110 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 110 Next Page
Page Background

remme, men den opfindelse at anbringe kuskesædet

på selve kareten tilhører en nyere tid; i gamle dage sad

bukken på jernstænger, der udgik fra undervognen og

balancerede fire alen tilvejrs; kudsken var herved udsat

for sådanne stød, at han måtte spændes fast til sædet

og have fødderne i foderaler, som var anbragt bag for­

smækken« 28b

Rent bortset fra at det for kuske må have været en

meget ubehagelig plads, er det sikkert sket — ikke een

men mange gange ved de vældige ryk, det må have gi­

vet i vognen, når den stødte mod en særlig fremsprin­

gende sten i den ujævne brolægning, at han er styrtet

ned, blevet forslået og tilsvinet, men at det ikke kan

have virket afskrækkende på vognens ejere, fortæller

Holberg i en af sine epistler, for man »så folk af måde­

lig stand age i forgyldte karosser og lade sig se udi eqvi-

pager, som en ambassadeur ikke vilde skamme sig ved

udi et indtog« 29h

Sådanne folk har sikkert set ned på dem, der var til­

fredse med at benytte hyrevogne, selv om disse jo i vir­

keligheden for mange var ganske uundværlige, hvad

der fremgår af en udtalelse fra politiet i 1705 i anled­

ning af, at hyrekuskene have ansøgt om tilladelse til at

danne deres eget laug: »Hyrekarosser synes vel altid —

hed det i denne — at blive fornødne for den store nyt­

te og kommoditet, både fremmede og indbyggere

kunne have af dem, besynderlig hoffolk og andre for­

nemme, som på høje steder kunne have at forrette, og

ej alle have lejlighed selv at holde egen vogn. Og om ­

end skønt gemene folk tidt uden nødvendighed til

barnedåb, vielser, begravelser og kirkegang bruge leje­

39