![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0042.jpg)
remme, men den opfindelse at anbringe kuskesædet
på selve kareten tilhører en nyere tid; i gamle dage sad
bukken på jernstænger, der udgik fra undervognen og
balancerede fire alen tilvejrs; kudsken var herved udsat
for sådanne stød, at han måtte spændes fast til sædet
og have fødderne i foderaler, som var anbragt bag for
smækken« 28b
Rent bortset fra at det for kuske må have været en
meget ubehagelig plads, er det sikkert sket — ikke een
men mange gange ved de vældige ryk, det må have gi
vet i vognen, når den stødte mod en særlig fremsprin
gende sten i den ujævne brolægning, at han er styrtet
ned, blevet forslået og tilsvinet, men at det ikke kan
have virket afskrækkende på vognens ejere, fortæller
Holberg i en af sine epistler, for man »så folk af måde
lig stand age i forgyldte karosser og lade sig se udi eqvi-
pager, som en ambassadeur ikke vilde skamme sig ved
udi et indtog« 29h
Sådanne folk har sikkert set ned på dem, der var til
fredse med at benytte hyrevogne, selv om disse jo i vir
keligheden for mange var ganske uundværlige, hvad
der fremgår af en udtalelse fra politiet i 1705 i anled
ning af, at hyrekuskene have ansøgt om tilladelse til at
danne deres eget laug: »Hyrekarosser synes vel altid —
hed det i denne — at blive fornødne for den store nyt
te og kommoditet, både fremmede og indbyggere
kunne have af dem, besynderlig hoffolk og andre for
nemme, som på høje steder kunne have at forrette, og
ej alle have lejlighed selv at holde egen vogn. Og om
end skønt gemene folk tidt uden nødvendighed til
barnedåb, vielser, begravelser og kirkegang bruge leje
39