![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0046.jpg)
hovedgaderne, der dog var bredere end sidegaderne,
indtraf der ofte ulykker som følge af den voldsomme
trafik. Chaiser, karioler, faeton’ er, diable’r, eller hvad
de lettere vogntyper nu allesammen hed, der i antal
langt overskred de tunge karosser, prægede efterhån
den gadebilledet, og i denne vrimmel af elegante køre
tøjer virkede bøndernes pindevogne »som spurve mel
lem strålende papegøjer«34). »Piskene knaldede og
hovslagene klappede, højt fra sin buk hidsede her
skabskusken hestene frem, medens hans lange over
skæg bølgede for vinden . . .«, for at citere Hugo
Matthiessen. A f hensyn til den offentlige sikkerhed
blev det 1755 påbudt hyrekuske, vognmænd, møllere
og bryggere at forsyne derres vogne med det nummer,
de havde i lauget, og selv om egentlige færdselsregler
endnu ikke eksisterede, fik kuskene i 1758 ordre til
altid at holde til højre. At dette ikke blev overholdt,
synes der ikke at herske nogen tvivl om, ligeså lidt som
det har haft nogen indflydelse på vognenes hidsige
kørsel, for i 1765 kunne man i »Patrollen« læse, at »den
skarnagerkarl, som i en af gaderne forårsagede så stor
opsigt og skade ved sin kjørsel, bliver ventelig spansk-
fodgjænger (d.v.s. han bliver dømt til at bære den
spanske kappe), om han slipper dermed«. En halv snes
år efter udtalte rådmand Bech: »Mig synes, at alle
vogne burde tilholdes at køre på højre side af gaden,
da fortovet var for de gående og midten af gaden for de
vogne, som havde nødig at udvige«. Vognenes uhem-
mede kørsel var sikkert også en af grundene til, at
chaiserne i
1760
’ erne efterhånden forsvandt fra
gaderne.
43