51 / 110
trange, stærkt befærdede gader dog broget og ejen
dommelig! Fra sidegaderne lød larmen af hamrende
værktøj, hvor hjul- og karetmagere, kobbersmede og
andre håndværkere spærrede fortovene med deres
arbejde, og mellem Strøgets spraglede kavalerer og
damer bevægede der sig de mærkeligste fremtoninger,
skrigende bønder og gadesælgere af begge køn, ama
gerkoner og valbypiger, fiske-, frugt- og visekællinger,
hele den pågående sværm af gaderåbere . . Modsæt
ningerne mødtes. Menneskevrag fra fattigdommens
triste huler stillede deres usseldom til skue, last og sult
lyste fra blege ansigter på de samme fortove, hvor de
promenerendes pyntede skare trippede smilende
fo rb i«42).
I denne vrimmel savnedes den adstadige borger,
hvad enten det nu skyldtes hans afsky for at spadsere,
hans angst for at man skulle tro, han ikke havde råd til
at lade sig befordre med vogn eller portechaise, eller
simpelthen hans frygt for at komme i trængsel og blive
indblandet i et slagsmål — hvad man meget let kunne
blive udsat for ifølge lægen Henrich Callisen: »Da nys-
gierrighed er et af kjøbenhavnernes charakteristiske
træk, så kan af og til den ubetydeligste anledning give
grund til stærk trængsel, som vel i almindelighed
ikkun har til følge, at klæderne rives itu, hattene tabes,
skoene mistes, men som dog af og til også kunde have
og har skadelige følger for liv og helbred, især for qvin-
dekiønnet, for børn og svage folk, hvorom erfaringer
ikke ere aldeles sieldne« 43h
Det er på denne baggrund, den etablerede borgers
foragt for samfundets stedbørn, skal ses.
48