55 / 110
livligt farvespil, arbejdsvogne rullede tungt henad
gaden og mødtes med elegante lystkøretøjer. Flottest
var adelen og gesandterne. Viste en lehnsgreve sig i sit
elegante køretøj på Strøget, udfoldede han al sin
stivhed og pragt. En løber kom foran, så kom vognen,
trukken af seksspand (endnu i 1830 faldt det aldrig en
lehnsgreve ind at køre med
2
heste, det mindste antal
var 4), hvis elegante seletøj med sølv og blinkere
spillede i solen. På bukken sad kusk og tjener, bagpå
to lakajer i stiveste puds, og inde i vognen lå nådig
herren selv henslængt i sin silkekjole, hvis det da ikke
var så koldt, at han foretrak fløjlet. Og midt i alt dette
virvar råbte sælgerkonerne med deres varer, gadedren
gene sang og peb i fingrene, når vægterne kom mar
cherende med en fuld mand på en stige, gadevise
stumper, foredragne af visekællinger, fløj over gaden,
jøderne blandede deres monotone råben i den øvrige
larm, medens officererne strunke marcherede frem og
tilbage i deres brogede dragter. Hist og her var der
slagsmål; en flok matroser var kommen syngende nede
fra Nyhavn og stødte på nogle soldater, de blev uven
ner, og publikum tog pligtskyldigst den nationale
marines parti mod den forhadte tyske hær«49h
Denne skildring kunne næsten være tekst til Jes
Bundsens kendte billede af det brogede og hyggelige
folkeliv, som udfoldede sig på hjørnet af Østergade og
Kongens Nytorv i 1788. Skønt byens brand 1795 og
Englandskrigene 1801 og 1807 i mange henseender
betød et alvorligt afbræk i den vante tryghed og
velstand, er der ingen tvivl om, at disse katastrofer på
længere sigt hverken medførte store eller revolutionære
52