![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0058.jpg)
Rådhuset hen på det nedbrændte Vajsenhus grund på
Nytorv, for at det ikke fremtidig skulle »kunde tiene til
ledeild, og føre ilden fra den ene side af torvet over til
den anden«. Desuden blev en række gader udvidet, og
krumninger så vidt muligt rettet ud. Et karakteristisk
træk i de genopførte kvarterer blev de »brækkede«
hjørner ved gadekrydsene, som derved fik form af små
torve.
Skal man tro Rasmus Nyerups »Kjøbenhavns Beskri
velse« må sporene efter branden have været helt for
svundet år 1800, da han udgav sit værk, idet han stolt
beretter: »Der viser nu den af sine ruiner oprejste ho
vedstad sig, ligesom fabelens fugl Phoenix der frem
kommer af sin aske, i fornyet og forherliget skikkelse,
og af nærmere bekjendtskab med den vil erfares, at det
ikke blot er i henseende til bygninger den er blevet for
nyet, men at den mod århundredets ende har i alle
henseender gjort de stærkeste fremskridt til at vorde et
mynster for mange andre Europas stæder« 51k Men
glæden blev kort. Englandskrigene standsede for en tid
den videre udvikling. Hullerne i husrækkerne, der
trods Nyerups udtalelse stadig fandtes mange steder i
byen, blev ikke udfyldte. Bombardementet i septem
ber 1807 føjede spot til skade: »Sommetider kom bom
berne én efter hverandre; sommetider løsnedes alle
morterer på et batteri på engang; tillige kom kugler,
som ikke kunde sees, ligesom bomberne, brandkugler
ne og brandpile«, har kobberstikkeren G.L. Lahde for
talt 52b Det var især kvarteret omkring Frue Kirke, der
var englændernes mål; »Hvilket rædsomt, forfærdende
skue! — har forfatteren og skuespilleren Thomas
55