ByOgTrafikGennem700År

Rådhuset hen på det nedbrændte Vajsenhus grund på

Nytorv, for at det ikke fremtidig skulle »kunde tiene til

ledeild, og føre ilden fra den ene side af torvet over til

den anden«. Desuden blev en række gader udvidet, og

krumninger så vidt muligt rettet ud. Et karakteristisk

træk i de genopførte kvarterer blev de »brækkede«

hjørner ved gadekrydsene, som derved fik form af små

torve.

Skal man tro Rasmus Nyerups »Kjøbenhavns Beskri

velse« må sporene efter branden have været helt for

svundet år 1800, da han udgav sit værk, idet han stolt

beretter: »Der viser nu den af sine ruiner oprejste ho

vedstad sig, ligesom fabelens fugl Phoenix der frem

kommer af sin aske, i fornyet og forherliget skikkelse,

og af nærmere bekjendtskab med den vil erfares, at det

ikke blot er i henseende til bygninger den er blevet for

nyet, men at den mod århundredets ende har i alle

henseender gjort de stærkeste fremskridt til at vorde et

mynster for mange andre Europas stæder« 51k Men

glæden blev kort. Englandskrigene standsede for en tid

den videre udvikling. Hullerne i husrækkerne, der

trods Nyerups udtalelse stadig fandtes mange steder i

byen, blev ikke udfyldte. Bombardementet i septem

ber 1807 føjede spot til skade: »Sommetider kom bom

berne én efter hverandre; sommetider løsnedes alle

morterer på et batteri på engang; tillige kom kugler,

som ikke kunde sees, ligesom bomberne, brandkugler

ne og brandpile«, har kobberstikkeren G.L. Lahde for

talt 52b Det var især kvarteret omkring Frue Kirke, der

var englændernes mål; »Hvilket rædsomt, forfærdende

skue! — har forfatteren og skuespilleren Thomas