ByOgTrafikGennem700År

vogte sig for ikke at blive et bytte for de mange lom

metyve, der overalt i byen øvede ders forbryderiske

håndtering. Selv godtfolks børn optrådte i bander, der

udgjorde en fare for sikkerheden på gaderne — til stor

forargelse iøvrigt for »Aftenposten«, som i 1774 ud

talte: »Hvilket ryggesløst levnet seer man ikke blandt

skolebørnene på gaderne, når de gåe af skole; støyen,

allarm, skrien, skielmstykker blandede med skarnag-

tigheder, til største vanære for forældre og ulyksalig

hed for måske mange af de tøyleløse børn«. Men værre

endnu var de egentlige gadedrenge, dem Thomas

Overskou i sine erindringer omtaler som fattigfolks

»unger«, der dagen igennem var overladt til sig selv og

»barbenede, barhovede og halvpåklædte i smudsige

pjalter« terroriserede byen. »Under støj og slagsmål —

fortæller han — spillede de klink op ad mure og porte,

drillede de syngende visekællinger og råbende torve -

bånder, rendte med hujen, hvinen og piben i fingrene

efter de mange fulde folk, der da dinglede igiennem

gaderne, og flokkede sig med den voxne pøbel til en

stor, hurraskrålende sværm omkring de hyppige optog

af vægtere, der om aftenen på stigen transporterede

døddrukne matroner, fleskedragere, sjouvere og andet

»mådeligt standsfolk« til politikammeret«46).

Selv de kongelige herskaber lod de ikke i fred. Når

kongen kørte til teatret, forsamlede de sig på Slots

pladsen og forfulgte hans vogn med råben og skrigen,

medens de samlede brændende ildstykker op fra fak

lerne og bombarderede hestene med dem.

Frygt og rædsel for at blive offer for pøbelens udske

jelser tjente naturligvis også som undskyldning for, at