ByOgTrafikGennem700År

det værdige borgerskab kun nødig færdedes til fods i

byens gader! Indenfor voldene var det kun i Kongens

Have, det var muligt at foretage en spadseretur i frisk

luft, og i Kavalergangens allé var der i godt vejr altid

trængsel, for »her krydsede rækker af chapeaubas’ ede

kavalerer omkring med deres stivudpustede donnaer,

og løb mængden på armene«47!, selv om visse vinde,

der drev røg og damp fra Kalkbrænderiet (som lå om

trent på den nuværende station Nordhavns plads) ind

over byen, undertiden gjorde det umuligt at færdes i

den smukke park 48h Røgen generede også de folk, der

holdt af at spadsere i Kirsebærgangen — en sti langs

graven ved Vestervold, hvortil der krævedes adgangs

tegn og nøgle — og dem, der nød den prægtige udsigt

over by og land oppe fra voldene, selv om de her til sta

dighed følte sig bevogtet af skildvagter og der ikke

måtte ryges tobak, ligesom de tit og ofte blev udsat for

at høre »garnisons trommeslager-lærlingen« øve sig. Så

var der ganske anderledes roligt i Filosofgangen, som

alléen indenfor Vestervold mellem Farvergade og Ny

Kongensgade kaldtes, hvor jævne københavnere holdt

af at promenere. »Om vinteren« — derimod — »i slud

og ondt vejr er den eneste spadseregang buegangene

ved det afbrændte Christiansborg Slot«, fortæller Ras

mus Nyerup i sin Kjøbenhavns Beskrivelse fra år 1800.

Knud Bokkenheuser giver i sin fornøjelige bog: »Så

by som borger« fra

1905

en fantasifuld skildring af det

københavnske gadeliv i slutningen af 1700-tallet, der

her til slut skal citeres: »Man følte — skriver han — at

man var i en hovedstad. Her var de brogede mands

dragter og de pragtfulde kvindetoiletter blandede Î